< Tingtoeng 92 >

1 Sabbath hnin ham Tingtoeng Laa BOEIPA uem ham neh Khohni namah ming tingtoeng ham tah then pai tih,
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 Mincang ah na sitlohnah, hlaem ah na uepomnah doek ham te,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 Thangpa parha, phungding rhotoeng nen khaw rhoep tloe pai.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 BOEIPA namah kah bisai neh ka ko na hoe sak tih na kut dongkah bibi rhangneh ka tamhoe.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 BOEIPA nang kah bibi tah len tangkik tih na kopoek khaw dung tangkik.
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Kotalh hlang loh ming pawt tih aka ang loh hekah he yakming pawh.
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 Halang rhoek te baelhing bangla cawn uh tih khooi cakhaw amih boethae aka saii boeih tah a yoeyah la mitmoeng ni.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Tedae BOEIPA nang tah kumhal duela na sang pai.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 BOEIPA nang kah thunkha rhoek te na thunkha rhoek vanbangla milh uh vetih boethae aka saii rhoek boeih khaw pamhma uh ni.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Te dongah ka ki he cung ki bangla na pomsang tih situi thai neh nan yuh.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Ka taengah aka thoo rhalmah te ka mik loh a paelki tih thaehuet rhoek khaw ka hna loh a yaak coeng.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Aka dueng tah rhophoe bangla cawn vetih Lebanon kah lamphai bangla rhoeng ni.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 BOEIPA im kah a phung tah mamih Pathen kah vongup ah muem uh ni.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 A sam a pok vaengah thaihsu pueng vetih kuirhang thinghing la om uh ni.
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 Kai kah lungpang BOEIPA tah thuem tih a khuiah dumlai om pawh tila doek ham om pai.
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Tingtoeng 92 >