< Tingtoeng 91 >
1 Khohni kah a huephael ah kho aka sa tah Tlungthang hlip ah rhaehrhong van ni.
Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
2 BOEIPA te, “Ka hlipyingnah neh ka rhalvong,” ka ti eh. Ka Pathen amah dongah ka pangtung eh.
Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
3 Sayuep kah pael neh talnah duektahaw khui lamkah nang te amah loh n'huul ni.
Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
4 A phaemul neh nang n'dah vaengah a phae hmuikah oltak photlinglen neh caempho khuiah na ying ni.
Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
5 Khoyin kah birhihnah khaw, khothaih kah aka thui thaltang te khaw,
Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
6 Khohmuep ah aka pongpa duektahaw khaw, khothun ah aka rhoelrhak sak lucik khaw rhih boeh.
for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
7 Na kaep ah thawngkhat, na bantang ah thawngrha cungku mai cakhaw nang taengla ha thoeih mahpawh.
Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
8 Na mik neh dawk na paelki vaengah halang rhoek kah a phainah te na hmu ni.
Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
9 Namah loh, “BOEIPA tah ka hlipyingnah koinih, “na ti tih Khohni te na khuirhung la na khueh coeng.
— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
10 Yoethae te nang taengla cuhu pawt vetih tlohtat loh na dap taengla ha moe mahpawh.
Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
11 Na longpuei boeih ah nang aka dawn ham a puencawn rhoek te a uen ni.
Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
12 A kut neh nang n'dom uh bitni, lungto dongah na kho na khuek ve.
De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
13 Sathuengc a neh minta soah na cangdoek vetih, sathuengca neh tuihnam khaw na taelh ni.
Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
14 Kai taengah a ven uh dongah, anih te ka hlawt van ni. Ka ming a ming dongah, anih te ka hoeptlang ni.
„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
15 Kai n'khue vaengah anih te a taengah ka doo ni. Kai loh citcai khuiah khaw anih te ka pumcum sak vetih, amah ka thangpom ni.
Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
16 Anih khohnin sen neh ka kodam sak vetih, kamah kah khangnah te ka hmuh sak ni.
Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟