< Tingtoeng 9 >
1 Laayaeh neh aka mawt ham David kah tingtoenglung BOEIPA te ka lungbuei boeih neh ka uem vetih, namah kah khobaerhambae te boeih ka doek ni
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 Namah dongah ka kohoe vetih sundaep ni, Na ming Khohni te ka tingtoeng ni.
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 Ka thunkha rhoek loh ha loe uh vaengah a hnuk la paloe uh tih na hmai ah milh uh.
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 Ka hamsum nan khueh dongah ka dumlai khaw ngolkhoel dongah na ngol thil tih duengnah neh lai nan tloek.
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Namtom rhoek khaw na tluung tih halang te na milh sak. A ming te kumhal duela na phae yoeyah.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 Thunkha te a yoeyah la imrhong cung uh. Khopuei rhoek khaw na phuk tih amih kah poekkoepnah khaw bing coeng.
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 Tedae BOEIPA tah kumhal duela ngol ham amah kah laitloeknah ngolkhoel te a rhoekbah coeng.
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 Te dongah lunglai he duengnah neh lai a tloek vetih, namtu rhoek ham vanatnah neh neh lai a tloek ni.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 Te phoeiah BOEIPA tah hlanghnaep pahnap aka yook ham mueirhih tue vaengkah imsang la om.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 Nang aka tlap tah BOEIPA loh na hnoo pawt dongah nang ming aka ming tah namah dongah pangtung ni.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Zion ah aka ngol BOEIPA te tingtoeng uh lamtah a bibi te pilnam rhoek taengah puen pauh.
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 Amih taengah thii phu aka suk loh mangdaeng kodo kah pangngawlnah te a poek tih hnilh pawh.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Aw BOEIPA kai n'rhen lah. Ka lunguet taengkah phacipphabaem he ham hmu lamtah dueknah vongka lamkah kai he m'pomsang lah.
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 Te daengah ni Zion nu kah vongka ah nang koehnah boeih a doek uh vetih, namah kah khangnah dongah ka omngaih eh
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 Namtom rhoek loh amamih kah vaam a saii uh khuila amamih buek uh tih a lawk a thing uh dongah a kah a kho man.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 Halang te amah kut kah bisailoh a hlaeh daengah ni, BOEIPA loh a tiktamnah a saii te a ming. Phungding ol (Selah)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
17 Pathen aka hnilh namtom boeih neh halang rhoek te Saelkhui la voei uh ni. (Sheol )
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol )
18 Tedae khodaeng te yoeyah la hnilh pawt vetih mangdaeng kodo kah ngaiuepnah khaw a yoeyah la pat mahpawh
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Aw BOEIPA thoo lah, hlanghing loh n'tanglue thil boel saeh. Namtom he namah hmuh ah laitloek pah lah.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Aw BOEIPA amih te mueipuelnah na khueh daengah ni amih te hlanghing la namtom loh a ming sak uh eh. (Selah)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)