Tingtoeng 85
1 Aka mawt ham Korah Koca kah Tingtoenglung BOEIPA namah loh khohmuen he na moeithen tih Jakob khuikah thongtla thongtla te na hlawt.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Na pilnam kathaesainah na phueih pah tih, amih kah tholhnah boeih na dah pah. (Selah)
Du var naadig, HERRE, imod dit Land, du vendte Jakobs Skæbne,
3 Na thinpom te boeih na rhoe tih thintoek thinsa te na hnop.
tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. (Sela)
4 Kaimih kah khangnah Pathen aw kaimih he koep n'thoh lamtah kaimih taengkah na konoinah te dip sak laeh.
Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
5 Kumhal duela kaimih taengah na thintoek vetih, cadilcahma phoeikah cadilcahma duela na thintoek na yueng aya?
Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
6 Na mael mahpawt nim? Kaimih nan hing sak vetih na pilnam loh namah dongah a kohoe mako.
Vil du vredes paa os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
7 BOEIPA namah kah sitlohnah te kaimih n'tueng lamtah na khangnah te kaimih taengah m'pae lah.
Vil du ikke skænke os Liv Paa ny, saa dit Folk kan glæde sig i dig!
8 A pilnam taeng neh a hlangcim taengah ngaimongnah a thui dongah BOEIPA Pathen loh a thui te ni ka hnatun eh. Tedae anglatnah la mael boel saeh.
Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
9 Kaimih kho khuiah thangpomnah rhaehrhong sak ham amah aka rhih taengah BOEIPA kah khangnah te rhep yoei sak lah.
Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
10 Sitlohnah neh uepomnah loh humcui rhoi tih duengnah neh rhoepnah loh mok uh rhoi.
ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
11 Diklai lamkah uepomnah poe tih vaan lamkah duengnah loh a sawt.
Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
12 BOEIPA loh hnothen a paek dongah mamih kah khohmuen loh cangpai a khueh bal ni.
af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.
13 Duengnah te a mikhmuh ah cet tih a khokan ham longpuei a khueh pah.
Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; Retfærd vandrer foran ham og følger ogsaa hans Fjed.
