Tingtoeng 81
1 Aka mawt ham Asaph kah Gittith Mamih kah sarhi Pathen taengah tamhoe uh lamtah Jakob Pathen taengah yuhui uh lah.
Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
2 Oldi te phoh uh lamtah kamrhing rhotoeng neh dingsuek thangpa tum uh.
Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
3 Hlasae, hlalum vaengkah mamih khotue hnin ah tuki te ueng uh lah.
Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
4 Hekah he Israel ham Jakob Pathen kah laitloeknah oltlueh coeng ni.
For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
5 Ka yakming mueh ol, Egypt kho la a caeh vaengah Joseph ham a khueh olphong ni.
Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
6 A laengpang dongkah hnorhih te ka khoe pah tih a kut khaw voh khui lamkah loeih.
Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
7 Citcai khuiah nan khue tih nang kan pumcum sak. Khohum hlip lamkah nang kan doo tih Meribah tui ah nang kan loep kan dak. (Selah)
I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
8 Ka pilnam loh hnatun lamtah kai ol te na hnatun atah Israel nang taengah ka laipai ni.
Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
9 Na khuiah rhalawt pathen om boel saeh lamtah kholong pathen te bawk boeh.
Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
10 Kai tah Egypt kho lamkah nang aka doek na Pathen Yahweh ni. Na ka ang lamtah kan hah sak eh.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
11 Tedae ka pilnam loh ka ol he ya pawt tih Israel loh kai taengah naep pawh.
Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
12 Te dongah amih te lungbuei thinthahnah taengla ka hlah tih amih kah cilkhih dongah pongpa uh.
Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
13 Ka pilnam loh kai taengah hnatang koinih ka longpuei te Israel loh a vai sui dae.
O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
14 A thunkha rhoek te a loe la ka kunyun sak vetih a rhal te ka kut neh ka thuung pah suidae.
Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
15 BOEIPA kah a lunguet rhoek loh anih taengah mai a tum uh vetih amih kah khohnin khaw kumhal duela puh suidae.
De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
16 Tedae cang tha te anih a cah suitih lungpang khui lamkah khoitui nang kang kum sak sue.
Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
