Tingtoeng 81
1 Aka mawt ham Asaph kah Gittith Mamih kah sarhi Pathen taengah tamhoe uh lamtah Jakob Pathen taengah yuhui uh lah.
Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 Oldi te phoh uh lamtah kamrhing rhotoeng neh dingsuek thangpa tum uh.
Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
3 Hlasae, hlalum vaengkah mamih khotue hnin ah tuki te ueng uh lah.
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4 Hekah he Israel ham Jakob Pathen kah laitloeknah oltlueh coeng ni.
stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
5 Ka yakming mueh ol, Egypt kho la a caeh vaengah Joseph ham a khueh olphong ni.
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6 A laengpang dongkah hnorhih te ka khoe pah tih a kut khaw voh khui lamkah loeih.
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 Citcai khuiah nan khue tih nang kan pumcum sak. Khohum hlip lamkah nang kan doo tih Meribah tui ah nang kan loep kan dak. (Selah)
»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
8 Ka pilnam loh hnatun lamtah kai ol te na hnatun atah Israel nang taengah ka laipai ni.
I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
9 Na khuiah rhalawt pathen om boel saeh lamtah kholong pathen te bawk boeh.
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
10 Kai tah Egypt kho lamkah nang aka doek na Pathen Yahweh ni. Na ka ang lamtah kan hah sak eh.
En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11 Tedae ka pilnam loh ka ol he ya pawt tih Israel loh kai taengah naep pawh.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12 Te dongah amih te lungbuei thinthahnah taengla ka hlah tih amih kah cilkhih dongah pongpa uh.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
13 Ka pilnam loh kai taengah hnatang koinih ka longpuei te Israel loh a vai sui dae.
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
14 A thunkha rhoek te a loe la ka kunyun sak vetih a rhal te ka kut neh ka thuung pah suidae.
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
15 BOEIPA kah a lunguet rhoek loh anih taengah mai a tum uh vetih amih kah khohnin khaw kumhal duela puh suidae.
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
16 Tedae cang tha te anih a cah suitih lungpang khui lamkah khoitui nang kang kum sak sue.
Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
