Tingtoeng 77

1 Jeduthun te aka mawt ham Asaph kah Jeduthun tingtoenglung Pathen taengah ka ol ka huel tih ka pang. Pathen taengah ka ol ka huel tih kai taengla a hna han kaeng.

Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

2 Ka citcai tue vaengah ka Boeipa ka toem. Khoyin ah ka ban ka lam tih kha tlaih pawh. Ka hinglu hloep ham a aal.

Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;

3 Pathen ka ngaidam tih ka ko. Lolmang ka taeng vaengah ka mueihla rhae.

jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

4 Ka mikhmuh ah miklung nan buem tih kai n'cahoeh he ka thui lek pawh. (Selah)

jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)

5 Khosuen hlamat kum kah khohnin te ka poek.

Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.

6 Khoyin ah ka rhotoeng ka ngaidam. Ka thinko ah lolmang ka taeng tih ka mueihla a sat.

Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;

7 Ka Boeipa loh kumhal duelam nim n'hlahpham vetih koekthoek kan doe bal eh ti voel pawt nim?

jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.

8 A sitlonah loh a yoeyah la a toeng vetih a olkhueh loh cadilcahma phoeikah cadilcahma ham bawtpat pawn a ya?

Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,

9 Pathen loh sitlohthamlam ham a hnilh tih a haidamnah te thintoek loh a uep bal nim? (Selah)

er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

10 Ka nue coeng ka ti vaengah he Khohni kah bantang kut loh n'talh.

har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

11 BOEIPA kah khoboe tah ka ngaidam rhoe ka ngaidam pai tih hlamat lamkah na khobaerhambae khaw ka ngaidam.

Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

12 Te dongah na bisai boeih te ka thuep vetih na bibi boeih te lolmang ka taeng puei ni.

Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

13 Pathen namah kah longpuei cim ah mebang pathen lae Pathen bangla aka tanglue bal?

Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.

14 “Khobaerhambae aka saii Pathen namah loh pilnam rhoek taengah na sarhi khaw na tueng sak.

Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!

15 Na pilnam Jakob neh Joseph koca te bantha neh na tlan. (Selah)

Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

16 Tui rhoek loh Pathen namah m'hmuh uh. Tui rhoek loh namah m'hmuh uh vaengah kilkul uh tih a laedil pataeng tlai.

udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

17 Khomai loh tui han hawk. Khomong khaw a ol hum. Na thaltang rhoek khaw thui.

Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

18 Humhae khui lamkah na khohum ol ah rhaek la phaa tih lunglai khaw tlai coeng, diklai khaw hinghuen coeng.

Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;

19 Tuitunli dongkah na longpuei neh tui puei dongah khaw na lamkat patoeng, lamkat patoeng om dae na kholaeh ming uh pawh.

din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

20 Na pilnam te Moses kut, Aaron kut neh tuping bangla na mawt.

din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.