Tingtoeng 73
1 Asaph kah Tingtoenglung Thinko aka caih Israel taengah Pathen tah then taktak.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Tedae kai tah ka kho he bet bung khaw bung bangla, ka khokan paloe khaw paloe pawt bangla ka om.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Halang rhoek loh ngaimongnah neh a thangthen uh te ka hmuh vaengah ka thatlai coeng.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 Amih tah dueknah dongah thuengthuelnah om pawt tih, a pumtak khaw len.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 hlanghing kah thakthaenah loh amih te nan pawt tih hlanghing taengkah lucik khaw ya uh pawh.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Te dongah hoemnah te amih kah oihnun la om tih, a kuthlahnah hnisui a khuk uh.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 A mik tha te coe tih, a thinko ngaihlihnah loh vikvuek uh.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Boethae neh palawm uh tih cal uh. Hnaemtaeknah neh a sang la cal uh.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 A ka te vaan ah a tael dae a lai loh diklai ah cet.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Te dongah a pilnam loh hela ha mael ha mael tih khuengrhueng tui a yawn uh.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 Te vaengah, “Pathen loh metlam a ming tih, Khohni taengah lungming khaw om van nim,” a ti uh.
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Amih halang rhoek pataeng kumhal ah a khuehtawn loh thayoeituipan la a rhoeng pah daeta ke.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 A poeyoek la ka thinko ka saelh tih, cimnah neh ka kut ka silh dae.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Tedae hnin takuem lucik neh ka om tih mincang takuem ah kai taengah toelthamnah ha om.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 Te tlam te ka tae koinih na ca rhoek kah thawnpuei te kan hnukpoh tak ve ka ti.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 Hekah he ming ham ka moeh dae ka mik ah thakthaenah la om.
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Pathen kah rhokso khuila ka kun daengah amih kah hmailong te ka yakming.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Amih te long hnal ah na khueh tih pocinah la na cungku sak taktak.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Mikhaptok ah mueirhih loh imsuep neh a thup uh tih a cing te metlam a om uh.
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 Haenghang hnukah mueimang bangla ka Boeipa loh amih kah mueihlip a haenghang vaengah hnael pah.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Ka thinko loh khikhi hal tih ka hmuet a phawt vaengah.
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 Kai loh ka kotalh tih na hmaiah rhamsa bangla ka om khaw ka ming pawh.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Tedae kai tah nang taengah ka om taitu tih ka bantang kut nan tuuk.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Na cilsuep neh kai nan mawt tih thangpomnah hnukah kai nan khoem ni.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Vaan dongah kai ham unim aka om. Tedae namah taengah ka om atah diklai ah ba khaw ka ngaih pawh.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 Ka pumsa neh ka thinko loh yawk mai suidae kumhal ah ka thinko kah lungpang neh ka hamsum la Pathen om.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Namah lamkah a hlahloei loh a milh uh vaengah, nang taengah aka cukhalh boeih te na biit taktak coeng he.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 Tedae kai loh kamah ham Pathen vang te ka kai. Na bitat cungkuem thui hamla ka hlipyingnah ka Boeipa Yahovah taengah a then ka khueh.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
