Tingtoeng 73
1 Asaph kah Tingtoenglung Thinko aka caih Israel taengah Pathen tah then taktak.
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 Tedae kai tah ka kho he bet bung khaw bung bangla, ka khokan paloe khaw paloe pawt bangla ka om.
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 Halang rhoek loh ngaimongnah neh a thangthen uh te ka hmuh vaengah ka thatlai coeng.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 Amih tah dueknah dongah thuengthuelnah om pawt tih, a pumtak khaw len.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 hlanghing kah thakthaenah loh amih te nan pawt tih hlanghing taengkah lucik khaw ya uh pawh.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Te dongah hoemnah te amih kah oihnun la om tih, a kuthlahnah hnisui a khuk uh.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 A mik tha te coe tih, a thinko ngaihlihnah loh vikvuek uh.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 Boethae neh palawm uh tih cal uh. Hnaemtaeknah neh a sang la cal uh.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 A ka te vaan ah a tael dae a lai loh diklai ah cet.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Te dongah a pilnam loh hela ha mael ha mael tih khuengrhueng tui a yawn uh.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 Te vaengah, “Pathen loh metlam a ming tih, Khohni taengah lungming khaw om van nim,” a ti uh.
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Amih halang rhoek pataeng kumhal ah a khuehtawn loh thayoeituipan la a rhoeng pah daeta ke.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 A poeyoek la ka thinko ka saelh tih, cimnah neh ka kut ka silh dae.
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 Tedae hnin takuem lucik neh ka om tih mincang takuem ah kai taengah toelthamnah ha om.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 Te tlam te ka tae koinih na ca rhoek kah thawnpuei te kan hnukpoh tak ve ka ti.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 Hekah he ming ham ka moeh dae ka mik ah thakthaenah la om.
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Pathen kah rhokso khuila ka kun daengah amih kah hmailong te ka yakming.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Amih te long hnal ah na khueh tih pocinah la na cungku sak taktak.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Mikhaptok ah mueirhih loh imsuep neh a thup uh tih a cing te metlam a om uh.
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 Haenghang hnukah mueimang bangla ka Boeipa loh amih kah mueihlip a haenghang vaengah hnael pah.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Ka thinko loh khikhi hal tih ka hmuet a phawt vaengah.
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 Kai loh ka kotalh tih na hmaiah rhamsa bangla ka om khaw ka ming pawh.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Tedae kai tah nang taengah ka om taitu tih ka bantang kut nan tuuk.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Na cilsuep neh kai nan mawt tih thangpomnah hnukah kai nan khoem ni.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Vaan dongah kai ham unim aka om. Tedae namah taengah ka om atah diklai ah ba khaw ka ngaih pawh.
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Ka pumsa neh ka thinko loh yawk mai suidae kumhal ah ka thinko kah lungpang neh ka hamsum la Pathen om.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 Namah lamkah a hlahloei loh a milh uh vaengah, nang taengah aka cukhalh boeih te na biit taktak coeng he.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 Tedae kai loh kamah ham Pathen vang te ka kai. Na bitat cungkuem thui hamla ka hlipyingnah ka Boeipa Yahovah taengah a then ka khueh.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
