Tingtoeng 69
1 David kah Tuilipai te aka mawt ham Tui loh ka hinglu te ham pha dongah Pathen aw kai n'khang lah.
(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
2 Sihnok laedil la ka buek tih tungtainah om kolla tui dung la ka pha voek dongah tuili loh kai n'yo coeng.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
3 Ka pang te khaw ka kohnue coeng. Ka olrhong khaw koh coeng. Ka Pathen te ka lamtawn ah ka mik kha coeng.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
4 Lunglilungl a la ka lunguet rhoek tah ka lu dongkah sam lakah yet. A honghi mai neh kai aka biit ka thunkha rhoek loh yet uh. Ka huen pawt te ka sah.
flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5 Ka anglat te Pathen namah loh na ming tih ka dumlai he nang taeng lamloh a thuh uh moenih.
Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
6 Ka Boeipa caempuei Yahovah, nang aka lamtawn rhoek te kai kong ah yahpok uh boel saeh. Israel Pathen nang aka tlap rhoek te kai kong ah a hmaithae uh boel saeh.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
7 Nang ham te kokhahnah ka phueih tih ka maelhmai he mingthae loh a dah.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
8 Ka pacaboeina rhoek taengah ka hlanglak tih ka manu ca rhoek taengah ka kholong.
fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
9 Na im thatlainah dongah kai n'yoop tih nang aka veet rhoek kah kokhahnah khaw kai soah tla.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
10 Te dongah ka hinglu kah yaehnah neh ka rhap dae kai taengah kokhahnah la pawk.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
11 Ka tlamhni pueinak ka bai vaengah amih ham thuidoeknah la ka om.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
12 Vong ka kah aka ngol rhoek loh kai taengah lolmang a taeng uh tih yu o rhoek kah rhotoeng la ka om khoeng.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13 Tedae Pathen kah kolonah tue vaengah, kai loh BOEIPA nang taengah ka thangthuinah te, na sitlohnah cangpai dongah namah kah khangnah oltak neh kai nan doo.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
14 Tangnong khui lamkah kai n'huul lamtah m'buek sak boeh. Ka lunguet neh tui dung lamkah n'huul lah.
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
15 Tuili tui loh kai n'yo boel saeh lamtah a laedil la kai n'yoop boel saeh. Tangrhom loh kai a ka n'khuep thil boel saeh.
lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
16 Na sitlohnah a then dongah kai n'doo lah BOEIPA. Na haidamnah cungkuem neh kai taengla ha mael lah.
Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
17 Te dongah na maelhmai te na sal taeng lamkah thuh boel mai. Ka taengah n'daengdaeh dongah a loe la kai n'doo dae.
dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
18 Ka hinglu taengla ha yoei lamtah n'tlan dae. Ka thunkha rhoek kongah kai n'lat dae.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19 Namah loh kai kah kokhahnah, yahpohnah, ka mingthae neh na hmaikah kai aka daengdaeh boeih khaw na ming.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
20 Kokhahnah dongah ka lungbuei rhek tih ka mangoeng sut. Te dongah aka suem ham ka lamtawn dae om pawt tih, aka hloep ham khaw ka hmu pawh.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
21 Ka buh dongah anrhat han hlum uh tih ka tuihalh vaengkah ham a thuui n'tul uh.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22 Amih kah caboei te amih mikhmuh ah pael la, rhoepnah te hlaeh la om pah saeh.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
23 Amih kah mik te a tueng khui lamkah hmuep saeh lamtah a cinghen khaw khun yoeyah saeh.
lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
24 Amih te na kosi lun thil lamtah na thintoek thinsa loh amih te doom saeh.
Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
25 Amih kah lumim te kho pong la om saeh lamtah a dap ah khosa hlang om boel saeh.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
26 Na ngawn te a hloem uh tih na rhok kah nganboh te a tae uh.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
27 Thaesainah te amamih kathaesainah neh a koei dongah nang kah duengnah te bawn uh boel saeh.
Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
28 Hingnah cabu khui lamkah phae lamtah hlang dueng rhoek neh hmaih daek boeh.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29 Tedae kai mangdaeng thakkhoeih he, Pathen namah kah khangnah neh n'hoeptlang lah.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
30 Lumla a neh Pathen ming te ka thangthen vetih amah te uemonah neh ka pomsang puei ni.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
31 Te daengah ni BOEIPA ham vaito vaitotal ki cawn neh khomae aka rhak lakah a uemo eh.
det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
32 Kodo rhoek loh a hmuh vetih a kohoe uh ni. Pathen aka tlap rhoek, nangmih thinko ah hing van saeh.
Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
33 BOEIPA loh khodaeng rhoek te a yaak tih a thongtla rhoek khaw a hnoel moenih.
Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34 Vaan rhoek neh diklai loh, tuitunli rhoek neh a khuiah aka yuel boeih loh BOEIPA amah te thangthen uh saeh.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
35 Pathen loh Zion a khang ni. Judah khopuei rhoek te a sak vaengah kho a sak vetih pahoi a pang uh ni.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
36 A sal rhoek kah a tiingan long khaw a pang uh vetih a ming aka lungnah rhoek loh a khuiah kho a sakuh.
hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
