< Tingtoeng 63 >
1 Judah khosoek ah a om vaengkah David tingtoenglung Pathen namah tah ka Pathen ni. Namah ni kan toem coeng. Namah te ka hinglu loh halthi tih, ka pumsa loh namah te a hue, Diklai ah he rhamrhae neh buhmueh rhathih, tui mueh la om.
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
2 Tedae na sarhi neh na thangpomnah hmuh ham hmuencim ah nang kan dan.
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
3 Na sitlohnah he hingnah lakah then tih ka hmuilai he nang taengah domyok ti uh saeh.
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
4 Te dongah ka hingnah neh nang kan uem vetih, na ming neh ka kut ka thueng ni.
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
5 A th a neh maehhloi bangla ka hinglu hah vetih ka ka loh omngaih laa kah hmuilai neh a thangthen ni.
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
6 Ka rhaenghmuen lamkah loh nang kan poek vaengah nang te hlaempang pakhat puet kan mangtuk.
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
7 Kai ham bomnah la na om dongah na phae hlip ah ka tamhoe.
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
8 Nang dongah ka hinglu pangnal tih kai he na bantang kut loh n'duel.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
9 Amih loh ka hinglu pocinah ham a mae uh dae diklai hmui la kun uh bitni.
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
10 cunghang kut ah pat uh vetih maetang buham la om uh ni.
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
11 Tedae, manghai tah Pathen rhang neh a kohoe ni. Amah dongah ol aka caeng boeih te a thangthen vaengah laithae aka thui kah a ka te a biing pah ni.
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.