Tingtoeng 40

1 Aka mawt ham David kah Tingtoenglung BOEIPA te ka lamtawn rhoela ka lamtawn dongah kai taengla ha hooi tih ka pang ol a yaak.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme.

2 Te dongah longlonah tangrhom, sihnok tangnong lamkah kai n'koeih tih ka kho te thaelpang dongla m'pai sak phoeiah ka khokan a cikngae sak.

Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.

3 Te phoeiah mamih Pathen koehnah ham laa thai te ka ka dongah han khueh tih a yet loh a hmuh uh vaengah a rhih uh vetih BOEIPA dongah pangtung uh ni.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

4 BOEIPA te amah kah pangtungnah la aka khueh hlang te a yoethen tih hlang oek neh laithae vilvak taengla mael pawh.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.

5 Aw BOEIPA ka Pathen namah loh namah kah khobaerhambae muep na saii dongah kaimih ham na kopoek te nang taengah aka tae pawh. Ka puen tih ka thui te ka doek lakah tahoeng coeng.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

6 Hmueih neh khosaa te na hmae moenih. Kai ham hna nan vueh tih hmueihhlutnah neh boirhaem khaw na hoe moenih.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

7 Te dongah, “Cabu cayol khuiah kai ham a daek bangla ka lo coeng tih

Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.

8 Ka Boeipa Pathen na kolonah saii ham ka hmae tih na olkhueng loh ka ko khui ah om coeng he,” ka ti.

Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

9 Duengnah te hlangping a yet taengah ka phong tih ka kam ka khuem pawt he BOEIPA namah loh na ming.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«

10 Na duengnah te ka lungbuei khui ah ka thuh pawh. Na uepomnah neh loeihnah te ka thui coeng. Na sitlohnah neh uepomnah te hlangping a yet taengah ka phah pawh.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

11 BOEIPA nang loh na haidamnah te, kai taengah na sihtaeh moenih. Na sitlohnah neh na oltak loh, kai n'kueinah yoeyah saeh.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

12 Tae lek pawt hil ah yoethae loh kai taengah a li. Kamah kathaesainah loh kamah n'kae dogah sawt la huut pawh. Ka lu dongkah sam lakah yet tih ka lungbuei ka tlo-oeng sut.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.

13 Aw BOEIPA, kai huul ham te m'moeithen mai dae. Aw BOEIPA, kai bomkung la ha tawn uh dae.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.

14 Ka hinglu khoengvoep ham aka mae rhoek te yak uh saeh lamtah a hmai tal uh boeih saeh. Kai kah yoethae aka omtoem rhoek khaw a hnuk la balkhong uh saeh lamtah a hmaithae uh saeh.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

15 Amih kah yahpohnah dongah kai te, “Ahuei ah uei,” aka ti rhoek te hal uh saeh.

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

16 Nang aka tlap boeih namah dongah a ngaingaih la a kohoe uh saeh lamtah namah kah loeihnah aka ngaih rhoek tah, “BOEIPA te pomsang pai saeh,” ti uh yoeyah saeh.

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!

17 Ka mangdaeng tih ka khodaeng dae kai he Boeipa loh n'thoelh nawn saeh. Kai kah bomkung neh kai aka hlawt ka Pathen nang na uelh moenih.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!