Tingtoeng 40
1 Aka mawt ham David kah Tingtoenglung BOEIPA te ka lamtawn rhoela ka lamtawn dongah kai taengla ha hooi tih ka pang ol a yaak.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Te dongah longlonah tangrhom, sihnok tangnong lamkah kai n'koeih tih ka kho te thaelpang dongla m'pai sak phoeiah ka khokan a cikngae sak.
Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.
3 Te phoeiah mamih Pathen koehnah ham laa thai te ka ka dongah han khueh tih a yet loh a hmuh uh vaengah a rhih uh vetih BOEIPA dongah pangtung uh ni.
Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.
4 BOEIPA te amah kah pangtungnah la aka khueh hlang te a yoethen tih hlang oek neh laithae vilvak taengla mael pawh.
Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.
5 Aw BOEIPA ka Pathen namah loh namah kah khobaerhambae muep na saii dongah kaimih ham na kopoek te nang taengah aka tae pawh. Ka puen tih ka thui te ka doek lakah tahoeng coeng.
Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.
6 Hmueih neh khosaa te na hmae moenih. Kai ham hna nan vueh tih hmueihhlutnah neh boirhaem khaw na hoe moenih.
Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.
7 Te dongah, “Cabu cayol khuiah kai ham a daek bangla ka lo coeng tih
Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.
8 Ka Boeipa Pathen na kolonah saii ham ka hmae tih na olkhueng loh ka ko khui ah om coeng he,” ka ti.
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.
9 Duengnah te hlangping a yet taengah ka phong tih ka kam ka khuem pawt he BOEIPA namah loh na ming.
Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.
10 Na duengnah te ka lungbuei khui ah ka thuh pawh. Na uepomnah neh loeihnah te ka thui coeng. Na sitlohnah neh uepomnah te hlangping a yet taengah ka phah pawh.
Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.
11 BOEIPA nang loh na haidamnah te, kai taengah na sihtaeh moenih. Na sitlohnah neh na oltak loh, kai n'kueinah yoeyah saeh.
Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
12 Tae lek pawt hil ah yoethae loh kai taengah a li. Kamah kathaesainah loh kamah n'kae dogah sawt la huut pawh. Ka lu dongkah sam lakah yet tih ka lungbuei ka tlo-oeng sut.
Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.
13 Aw BOEIPA, kai huul ham te m'moeithen mai dae. Aw BOEIPA, kai bomkung la ha tawn uh dae.
Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.
14 Ka hinglu khoengvoep ham aka mae rhoek te yak uh saeh lamtah a hmai tal uh boeih saeh. Kai kah yoethae aka omtoem rhoek khaw a hnuk la balkhong uh saeh lamtah a hmaithae uh saeh.
Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
15 Amih kah yahpohnah dongah kai te, “Ahuei ah uei,” aka ti rhoek te hal uh saeh.
Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.
16 Nang aka tlap boeih namah dongah a ngaingaih la a kohoe uh saeh lamtah namah kah loeihnah aka ngaih rhoek tah, “BOEIPA te pomsang pai saeh,” ti uh yoeyah saeh.
Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!
17 Ka mangdaeng tih ka khodaeng dae kai he Boeipa loh n'thoelh nawn saeh. Kai kah bomkung neh kai aka hlawt ka Pathen nang na uelh moenih.
Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.
