< Tingtoeng 36 >

1 Aka mawt ham BOEIPA sal David kah Halang kah boekoek te ka thinko lungbuei khui kah olphong ah tah, a mik hmuh ah Pathen birhihnah khueh pawh.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.
2 A mik neh amah kathaesainah hmuh ham, ka thiinah tila amah te hoem.
Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
3 A ka dongkah ol tah boethae neh thailatnah la coeng tih, a then te cangbam hamla a toeng.
thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
4 A thingkong dongah boethae te a moeh. Long then pawt ah pai tih a thae te hnawt pawh.
Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
5 Aw BOEIPA na sitlohnah loh vaan duela a pha. Na uepomnah loh khomong a pha.
paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
6 Na duengnah tah Pathen tlang bangla om tih na laitloeknah te dung tangkik. Hlang neh rhamsa he BOEIPA nang loh na khang.
HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,
7 Pathen namah kah sitlohnah he bahoeng a phu om tih hlang capa rhoek loh na phae hlip ah ying uh.
din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
8 Na im kah maehhloi dongah hmilhmal uh tih namah kah omthennah soklong tui te amih na tul.
hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
9 Namah taengah hingnah thunsih om tih, namah kah vangnah dongah vangnah ka hmuh uh.
de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
10 Nang aka ming rhoek taengah na sitlohnah hing sak lamtah lungbuei aka thuem taengah na duengnah om sak.
thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
11 Hoemnah kho loh kai m'pha boel saeh lamtah halang kut te kai taengah vikvawk boel saeh.
Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
12 Boethae aka saii rhoek te pahoi cungku uh tih a bung uh dongah tlai uh thai pawt lah ko.
Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.

< Tingtoeng 36 >