Tingtoeng 35
1 [Oelhtaih vaengkah David kah] Aw BOEIPA, kai aka nen ka lungawn te han nen lah.
(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Kai bomnah ham photling neh photlinglen te muk lamtah thoo lah.
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 Kai aka hloem rhoek te caai neh khoh lamtah sulbung neh ham mah lah. Ka hinglu taengah, “Kai tah nang kah khangnah ni,” ti nah saeh.
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
4 Ka hinglu aka mae rhoek he yahpok saeh lamtah a hmaithae uh saeh. Kai a thae la aka moeh rhoek te a hnuk la balkhong uh saeh lamtah ngam uh saeh.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 Khohli dong kah cangkik bangla om uh saeh lamtah BOEIPA kah puencawn loh hawk nawn saeh.
de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
6 Amih kah longpuei te hmaisuep neh longhnal la om saeh lamtah BOEIPA kah puencawn loh amih te hloem saeh.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
7 A tloengtlaih van la kai ham lawk a tung uh tih ka hinglu ham vaam a too uh.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Anih kah a ming mueh la khohli rhamrhael loh kae saeh lamtah lawk a tung te amah man saeh. Anih taengah khohli rhamrhael la tlak thil saeh.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 Te vaengah ka hinglu loh BOEIPA ah omngaih vetih amah kah khangnah dongah ngaingaih ni.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 Ka rhuh ka rhong boeih loh, Mangdaeng te amah lakah tlungluen kut lamkah, mangdaeng neh khodaeng te khaw anih aka rheth kut lamkah “BOEIPA nang bangla aka huul te unim?” ti uh saeh.
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
11 Kuthlahnah kah laipai rhoek te ha tlai uh tih kai loh ka ming mueh te n'dawt uh.
Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 Ka hinglu kah polpainah ham a then yueng la boethae neh kai n'thuung uh.
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 Tedae kai tah amih te tloh a nue vaengah tlamhni ka pueinak nah. Ka hinglu he yaehnah neh ka phaep vaengah ka thangthuinah loh ka kodang la ha bal.
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 Paya bangla ka manuca bangla ka ngai. A nu kah rhahdoe cangpoem bangla ka van tih kopang doela lu ka singling.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 Tedae ka cungdonah te ko a khah uh tih tingtun uh. Hlanghaeng rhoek loh ka ming pawt vaengah ka taengah tingtun uh. Kai n'hliphen uh vaengah toeng uh pawh.
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
16 Lailak loh kai he buh bangla tamdaengtamkha neh a no n'tah thil uh.
for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
17 Aw Boeipa, mevaeng hil nim nan sawt sut ve? Ka hinglu he khohli rhamrhael lamloh, ka oingaih cangloeng te sathuengca kut lamloh han doek lah.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 Hlangping a yet taengah nang kan uem vetih pilnam rhaengpuei lakli ah nang kan thangthen ni.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 A hong mai khaw ka thunkha rhoek loh kai dongah n'kokhah uh tih a lunglilungla la kai aka hmuhuet loh a mik m'mikhip thil boel saeh.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 Rhoepnah a thui uh mueh la khohmuen he dingsuek tila thailatnah ol te a moeh uh.
Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 Te dongah kai taengah a ka a ang uh tih, “Ahuei! ahuei! mamih mik loh a hmuh coeng,” a ti uh.
de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
22 Na hmuh coeng BOEIPA. Na hilphah boeh. Kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh ka Boeipa.
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 Kamah kah tuituknah dongah kai ka tiktamnah ham haenghang lamtah thoo laeh ka Pathen neh ka Boeipa.
rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 Ka BOEIPA Pathen aw, na duengnah neh kai n'tang sak lamtah kai soah a kokhap uh boel saeh.
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 Amih lungbuei ah, “Ahuei, mamih hinglu soep coeng,” ti uh boel saeh. “Anih n'dolh uh coeng,” ti uh boel saeh.
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
26 Kai kah yoethae aka omngaih puei rhoek te yak uh saeh lamtah a hmai tal uh saeh. Kai soah aka pomsang rhoek te yahpohnah neh mingthae loh khuk saeh.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Kai kah duengnah aka omtoem rhoek loh tamhoe uh lamtah a kohoe uh saeh. Te dongah a sal kah ngaimongnah aka omtoem “BOEIPA tah pomsang pai saeh,” ti uh yoeyah saeh.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
28 Te vaengah na duengnah neh namah koehnah te ka olka loh hnin at puet thuep saeh.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
