Tingtoeng 31

1 David kah Tingtoenglung neh aka mawt ham. BOEIPA nang dongah ka ying tih kumhal duela yah sak boeh. Na duengnah neh kai n'hlawt lah.

Til Sangmesteren. En Salme af David. HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

2 Na hna te kai taengah rhep duen lamtah kai he tlek n'huul lah. Kai ham lunghim lungpang la, kai aka khang ham rhalvong im la om lah.

du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

3 Nang tah ka thaelpang neh ka rhalvong ni. Te dongah namah ming ham kai nan mawt tih nan khool.

thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

4 Namah te ka lunghim coeng dongah kai ham a tung uh lawk lamkah te nan doek.

fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

5 Ka mueihla he na kut ah kan hlah tih oltak Pathen BOEIPA loh kai he nan lat.

i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,

6 A poeyoek la a honghi aka ngaithuen khaw ka hmuhuet tih kai tah BOEIPA ni ka pangtung.

du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,

7 Namah kah sitlohnah neh kai kah phacip phabaem te nan hmuh tih ka hinglu kah citcai te nan ming dongah ka omngaih vetih ka kohoe ni.

jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.

8 Te dongah kai he thunkha kut ah nan tloeng mueh la ka kho he a hoengpoeknah ah nan sut.

Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.

9 Konoinah dongah ka mik, ka hinglu neh ka bungko hmawn tih puen ka cak dongah kai n'rhen dae BOEIPA.

Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

10 Ka hingnah he kothae loh a ngawn tih ka hueinah neh ka kum thok. Kamah kathaesainah dongah ka thadueng yaai tih ka rhuh hmawn. Te vaengah tol long ah kai aka hmu kamah hmaiben rhoek te kai lamloh birhihnah neh yong uh.

Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

11 Kamah puencak dongah hlang boeih neh ka imben kah kokhahnah la mat ka om.

For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.

12 Duek tangtae bangla a lungbuei ah kai n'hnilh. Am poo bangla ka om.

Som en død er jeg gaaet dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

13 theetnah he kaepvai ah rhihnah la muep ka yaak. Amih te kai soah tingtun tih, ka hinglu loh hamla a mangtaeng uh.

Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.

14 Tedae kai tah BOEIPA nang dongah ka pangtung tih nang te ka Pathen ni ka ti.

Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,

15 Ka khohnin he na kut dongah om. Ka thunkha kut neh kai aka hloem kut lamkah kai n'huul lah.

mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,

16 Na sal taengah na maelhmai te han sae sak lah. Na sitlohnah neh kai n'khang lah.

lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

17 BOEIPA nang kan khue vaengah yah m'poh sak boeh. Halang rhoek te yahpok saeh lamtah saelkhui la duem uh saeh. (Sheol h7585)

HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

18 Hlang dueng te hoemnah neh nueihbu la a hong aka thui mangkhak rhoek loh a kam khom saeh.

Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

19 Namah aka rhih rhoek ham na khoem pah tih hlang capa rhoek hmuh ah namah dongla aka ying rhoek ham na saii pah na thennah he bahoeng len.

Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.

20 Hlang kah tangkhuepnah lamkah na hmai kah a huephael ah amih te na thuh. Tuituknah ol lamkah pohlip ah amih te na khoem.

Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

21 Khopuei vongup khuiah kai ham a sitlohnah khobaerhambae la a tueng dongah BOEIPA tah a yoethen pai.

Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

22 Te dongah ka tamto vaengah, “Na mikhmuh lamkah ka pat coeng,” ka ti. Tedae namah taengla ka pang vaengah ka huithuinah ol nan yaak.

Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

23 Amah kah hlangcim rhoek boeih loh BOEIPA te lungnah uh lah. Oltak te BOEIPA loh a kueinah tih hoemnah aka saii te a khawk la a thuung.

Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

24 BOEIPA dongah aka ngaiuep boeih loh thahuel uh lamtah na thinko cak sakuh.

Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!