Tingtoeng 22
1 Mincang ah sayuk rhuinu taengah aka mawt ham David kah Tingtoenglung Ka Pathen, ka Pathen, ba ham lae kai nan hnoo sut tih kai kah khangnah, ka kawknah ol neh nan lakhla tak?
Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David. Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.
2 Aw ka Boeipa Pathen khothaih ah ka pang dae nan doo pawt tih khoyin ah khaw ka duemnah om pawh.
Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.
3 Tedae nang tah Israel kah koehnah dongah a cim la na ngol coeng.
Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.
4 A pa rhoek loh nang dongah pangtung uh. A pangtung uh dongah amih te na hlawt.
Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.
5 Nang taengah pang uh tih a poeng a hal uh coeng. Nang dongah pangtung uh tih yak uh pawh.
Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.
6 Tedae kai he talam ni, hlang moenih. Hlang kah kokhahnah neh pilnam kah a hnaep hlang ni.
Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.
7 Kai aka hmu boeih loh, kai taengah a hmui te a saibaeh uh phoeiah lu a hinghuen uh tih,
Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:
8 ”BOEIPA dongah a hmae dongah BOEIPA amah dongah hangdang saeh anih te hlawt saeh lamtah huul saeh,” tila n'tamdaeng uh.
Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.
9 Tedae namah loh bung khui lamkah kai nan poh tih, a nu kah rhangsuk dongah kai nan pangtung sak.
Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.
10 Bung khui lamkah ka om paek vaengah nang dongah ka voei uh. A nu bung khui lamkah mah nang he kai kah Pathen ni.
På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.
11 Citcai loh ha yoei tih aka bom khaw a om pawt dongah kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh.
Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.
12 Kai he vaitotal rhoek loh muep m'vael uh tih Bashan vaito aka lueng rhoek loh kai n'dum uh.
Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.
13 Sa aka nget tih aka kawk sathueng bangla kai taengah a ka a ang uh.
De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.
14 Tui bangla n'hawk uh tih ka rhuh khaw boeih phit coeng. Ka lungbuei he khoirhat bangla om tih ka ko khui ah paci coeng.
Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.
15 Ka thadueng he paikaek bangla rhae tih, ka lai khaw ka dang la kap coeng. Te dongah dueknah laipi khuila kai nan tloeng.
Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.
16 Ui rhoek loh kai n'hil uh tih, thaehuet hlangboel loh kai m'vael. Ka kut ka kho han toeh uh.
For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.
17 Ka rhuh boeih ka tae thai. Amih loh kai he m'paelki uh tih m'hmuh uh.
Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.
18 Ka himbai te amamih tael uh thae tih kai kah, pueinak ham hmulung a naan uh.
De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.
19 Tedae BOEIPA nang loh n'lakhla tak boeh. Ka thayung aw kai bomnah ham ha tawn uh laeh.
Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!
20 Ka hinglu he cunghang lamkah, ka oingaih cangloeng te ui kut lamkah han huul lah.
Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!
21 Sathueng ka lamkah kai n'khang lamtah cung ki dong lamkah kai he n'doo lah.
Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!
22 Ka manuca taengah na ming ka doek vetih namah te hlangping lakli ah kan thangthen eh.
Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.
23 BOEIPA aka rhih rhoek loh amah te thangthen uh. Jakob kah tiingan boeih loh amah te oep uh lamtah Israel tiingan boeih loh amah taengah bakuep uh.
I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!
24 Mangdaeng te hnaep pawt tih citcai khaw tuei pawh. A maelhmai te anih taeng lamloh thuh pawt tih, amah taengla a pang vaengah a yaak pah.
For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.
25 Nang lamloh hlangping pasae taengah koehnah ka khueh vetih BOEIPA aka rhih rhoek taengah ka olcaeng ka thuung ni.
Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.
26 Kodo buh a caak uh vetih hah uh ni. Amah aka toem rhoek loh BOEIPA a thangthen uh ni. Nangmih kah thinko te a yoeyah la hing ni.
De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!
27 Kho bawt kho le boeih loh a poek uh vaengah BOEIPA taengla ha bal uh vetih namtom a hui a ko boeih loh namah hmai ah bakop uh bitni.
Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.
28 Mangp a neh namtom taemrhai he BOEIPA hut ni.
For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.
29 Diklai kuirhang boeih loh a caak uh vetih anih hmai ah bakop uh ni. Laipi la aka suntla neh a hinglu aka hing pawt boeih khaw cungkueng uh ni.
Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.
30 A tii a ngan loh amah taengah tho a thueng uh vetih, thawnpuei taengah Boeipa kawng a doek ni.
Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.
31 Pilnam la saii ham a cun taengla halo uh vetih BOEIPA kah duengnah te a doek uh ni.
De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.
