Tingtoeng 22
1 Mincang ah sayuk rhuinu taengah aka mawt ham David kah Tingtoenglung Ka Pathen, ka Pathen, ba ham lae kai nan hnoo sut tih kai kah khangnah, ka kawknah ol neh nan lakhla tak?
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
2 Aw ka Boeipa Pathen khothaih ah ka pang dae nan doo pawt tih khoyin ah khaw ka duemnah om pawh.
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3 Tedae nang tah Israel kah koehnah dongah a cim la na ngol coeng.
Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4 A pa rhoek loh nang dongah pangtung uh. A pangtung uh dongah amih te na hlawt.
Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
5 Nang taengah pang uh tih a poeng a hal uh coeng. Nang dongah pangtung uh tih yak uh pawh.
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 Tedae kai he talam ni, hlang moenih. Hlang kah kokhahnah neh pilnam kah a hnaep hlang ni.
de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
7 Kai aka hmu boeih loh, kai taengah a hmui te a saibaeh uh phoeiah lu a hinghuen uh tih,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 ”BOEIPA dongah a hmae dongah BOEIPA amah dongah hangdang saeh anih te hlawt saeh lamtah huul saeh,” tila n'tamdaeng uh.
alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
9 Tedae namah loh bung khui lamkah kai nan poh tih, a nu kah rhangsuk dongah kai nan pangtung sak.
»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
10 Bung khui lamkah ka om paek vaengah nang dongah ka voei uh. A nu bung khui lamkah mah nang he kai kah Pathen ni.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 Citcai loh ha yoei tih aka bom khaw a om pawt dongah kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh.
paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Kai he vaitotal rhoek loh muep m'vael uh tih Bashan vaito aka lueng rhoek loh kai n'dum uh.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 Sa aka nget tih aka kawk sathueng bangla kai taengah a ka a ang uh.
Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 Tui bangla n'hawk uh tih ka rhuh khaw boeih phit coeng. Ka lungbuei he khoirhat bangla om tih ka ko khui ah paci coeng.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
15 Ka thadueng he paikaek bangla rhae tih, ka lai khaw ka dang la kap coeng. Te dongah dueknah laipi khuila kai nan tloeng.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
16 Ui rhoek loh kai n'hil uh tih, thaehuet hlangboel loh kai m'vael. Ka kut ka kho han toeh uh.
min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Ka rhuh boeih ka tae thai. Amih loh kai he m'paelki uh tih m'hmuh uh.
Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 Ka himbai te amamih tael uh thae tih kai kah, pueinak ham hmulung a naan uh.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
19 Tedae BOEIPA nang loh n'lakhla tak boeh. Ka thayung aw kai bomnah ham ha tawn uh laeh.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 Ka hinglu he cunghang lamkah, ka oingaih cangloeng te ui kut lamkah han huul lah.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 Sathueng ka lamkah kai n'khang lamtah cung ki dong lamkah kai he n'doo lah.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
22 Ka manuca taengah na ming ka doek vetih namah te hlangping lakli ah kan thangthen eh.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 BOEIPA aka rhih rhoek loh amah te thangthen uh. Jakob kah tiingan boeih loh amah te oep uh lamtah Israel tiingan boeih loh amah taengah bakuep uh.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24 Mangdaeng te hnaep pawt tih citcai khaw tuei pawh. A maelhmai te anih taeng lamloh thuh pawt tih, amah taengla a pang vaengah a yaak pah.
»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25 Nang lamloh hlangping pasae taengah koehnah ka khueh vetih BOEIPA aka rhih rhoek taengah ka olcaeng ka thuung ni.
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
26 Kodo buh a caak uh vetih hah uh ni. Amah aka toem rhoek loh BOEIPA a thangthen uh ni. Nangmih kah thinko te a yoeyah la hing ni.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
27 Kho bawt kho le boeih loh a poek uh vaengah BOEIPA taengla ha bal uh vetih namtom a hui a ko boeih loh namah hmai ah bakop uh bitni.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
28 Mangp a neh namtom taemrhai he BOEIPA hut ni.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
29 Diklai kuirhang boeih loh a caak uh vetih anih hmai ah bakop uh ni. Laipi la aka suntla neh a hinglu aka hing pawt boeih khaw cungkueng uh ni.
thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
30 A tii a ngan loh amah taengah tho a thueng uh vetih, thawnpuei taengah Boeipa kawng a doek ni.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
31 Pilnam la saii ham a cun taengla halo uh vetih BOEIPA kah duengnah te a doek uh ni.
Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
