Tingtoeng 19
1 Aka mawt ham David kah tingtoenglung Vaan loh Pathen kah thangpomnah a doek tih bangyai loh a kut dongkah bibi te a doek.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Hnin at phoeiah hnin at a olkhueh te a thaa tih yin at phoeiah yin at mingnah m'paek.
Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
3 olkhueh om pawt tih olka khaw om pawh. Amih ol yaak mueh la om dae,
En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
4 diklai pum ah amih ol te cet tih amih olthui loh lunglai a bawtnah te a pha. Khomik ham vaan ah dap a tuk pah.
Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
5 Te dongah khomik te yulo bangla imkhui lamkah halo tih caehlong ah aka yong ham hlangrhalh bangla ngaingaih.
Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
6 Vaan a bawt lamkah ha thoeng tih a bawt due a hilnah dongah, khobae lamkah aka ying om pawh.
Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
7 BOEIPA kah olkhueng tah a cuemthuek dongah ka hinglu loh a dawn sai. BOEIPA kah olphong he thuem tih, hlangyoe khaw a cueih sak.
Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
8 BOEIPA kah olrhi tah a thuem dongah lungbuei ko a hoe sak. BOEIPA kah olpaek tah a cil dongah mik a tueng sak.
Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
9 BOEIPA hinyahnah he a cimcaih dongah a yoeyah la cak. BOEIPA kah laitloeknah oltak neh thikat la tang uh.
Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
10 Sui lakah naikap tih suicilh lakah oe ngai. Khoitui neh khoitak khuikah khoilitui lakah didip.
Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
11 Te rhoek nen ni na sal loh na thuituen te a kuem tih thapang khaw a yet.
De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 U long nim a tholhhik khaw a yakming tih a thuh nah lamloh kai m'hmil.
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
13 Na sal he thinlen khui lamkah nan n'hloh tih thinlen loh kai soah n'taemrhai pawt daengah ni ka sueng vetih dum puei lai puei khui lamkah m'hmil eh.
Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
14 Ka ol ka ka neh ka lungbuei kah phungding ol he ka lungpang neh kai aka tlan BOEIPA nang hmai ah kolonah la om uh saeh.
Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!
