Tingtoeng 17
1 David kah Thangthuinah Duengnah he han ya lah BOEIPA! ka tamlung he hnatung lamtah ka ka ah hlangthai palat om kolla ka thangthuinah he na hna han kaeng lah.
(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
2 Ka laitloeknah he namah taeng lamkah halo saeh lamtah na mik loh vanatnah te hmuh van saeh.
Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
3 Ka lungbuei he noem lah, khoyin ah nan cawh tih kai nan picai dae na hmu moenih. Ka ka he a tholh pawt ham ka mangtaeng coeng.
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
4 Hlang kah thaphu dongah na hmuilai lamkah olka nen ni kai loh dingca kah a caehlong te ka rhael.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
5 Na namtlak kah ka khokan khaw ka kho a paloe pawt ham n'duel dae.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
6 Kai nan doo dongah kamah loh nang ni kang khue. Pathen aw kai taengla na hna han duen lamtah ka olthui he hnatun lah.
Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
7 Caemrhal lamkah aka ying rhoek te na bantang kut neh aka khang, na sitlohnah tah khobaerhambae la tueng.
Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
8 Na mikhmuh ah thenhnaih nu bangla na phae hlip ah kai n'ying sak lamtah,
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9 kai aka rhoelrhak sak halang rhoek neh, kai taengah ka hinglu aka vael ka thunkha rhoek hmai lamkah kai he n'dawndah lah.
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10 Amih te a komoelh uh, a kam a khuep uh tih hoemdamnah a thui uh.
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
11 Tahae ah kaimih kah khokan te a hil uh tih amih mik loh kaimih he m'vael uh coeng. Kaimih he Diklai la aka tulh ham tawn uh.
De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
12 A mueisa mah rhamsa ngaeh ham aka moo sathueng neh sathuengca bangla a huephael ah kho a sak.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
13 Aw BOEIPA thoo lah, anih hmai ah khoep mah lamtah bung sak. Na cunghang neh halang kut lamkah ka hinglu he han hlah lah.
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
14 BOEIPA namah kut dongkah hlang rhoek lamloh, khosaknah lamkah hlang rhoek lamloh, na hingnah dongah amih kah hamsum khaw na khoem pah tih a bung na hah sak. Ca rhoek khaw hah uh tih a coih te a camoe patoeng ham a paih uh.
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
15 Kai ngawn tah, duengnah dongah na maelhmai ka hmuh vetih, namah kah muei la ka haenghang vaengah, ngaikhuek la ka om ni.
Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
