Tingtoeng 17
1 David kah Thangthuinah Duengnah he han ya lah BOEIPA! ka tamlung he hnatung lamtah ka ka ah hlangthai palat om kolla ka thangthuinah he na hna han kaeng lah.
En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.
2 Ka laitloeknah he namah taeng lamkah halo saeh lamtah na mik loh vanatnah te hmuh van saeh.
Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.
3 Ka lungbuei he noem lah, khoyin ah nan cawh tih kai nan picai dae na hmu moenih. Ka ka he a tholh pawt ham ka mangtaeng coeng.
Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.
4 Hlang kah thaphu dongah na hmuilai lamkah olka nen ni kai loh dingca kah a caehlong te ka rhael.
Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.
5 Na namtlak kah ka khokan khaw ka kho a paloe pawt ham n'duel dae.
Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.
6 Kai nan doo dongah kamah loh nang ni kang khue. Pathen aw kai taengla na hna han duen lamtah ka olthui he hnatun lah.
Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!
7 Caemrhal lamkah aka ying rhoek te na bantang kut neh aka khang, na sitlohnah tah khobaerhambae la tueng.
Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.
8 Na mikhmuh ah thenhnaih nu bangla na phae hlip ah kai n'ying sak lamtah,
Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge
9 kai aka rhoelrhak sak halang rhoek neh, kai taengah ka hinglu aka vael ka thunkha rhoek hmai lamkah kai he n'dawndah lah.
for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.
10 Amih te a komoelh uh, a kam a khuep uh tih hoemdamnah a thui uh.
De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.
11 Tahae ah kaimih kah khokan te a hil uh tih amih mik loh kaimih he m'vael uh coeng. Kaimih he Diklai la aka tulh ham tawn uh.
Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.
12 A mueisa mah rhamsa ngaeh ham aka moo sathueng neh sathuengca bangla a huephael ah kho a sak.
Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.
13 Aw BOEIPA thoo lah, anih hmai ah khoep mah lamtah bung sak. Na cunghang neh halang kut lamkah ka hinglu he han hlah lah.
Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,
14 BOEIPA namah kut dongkah hlang rhoek lamloh, khosaknah lamkah hlang rhoek lamloh, na hingnah dongah amih kah hamsum khaw na khoem pah tih a bung na hah sak. Ca rhoek khaw hah uh tih a coih te a camoe patoeng ham a paih uh.
fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.
15 Kai ngawn tah, duengnah dongah na maelhmai ka hmuh vetih, namah kah muei la ka haenghang vaengah, ngaikhuek la ka om ni.
Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.
