< Tingtoeng 147 >
1 BOEIPA te thangthen uh. Mamih kah Pathen tingtoeng he then tih koehnah neh naepnoi rhoeprhui pai.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Jerusalem aka thoh BOEIPA loh a heh tih Israel te a calui.
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 Lungbuei a rhek rhoek te a hoeih sak tih a hma te a poi pah.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 Aisi rhoek ke amah tarhing la a tae tih a ming te rhip a sui.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Mamih kah Boeipa tah len tih a thadueng khaw yet. A lungcuei te tae lek pawh.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 Kodo rhoek aka tungaep BOEIPA loh halang rhoek te diklai la a kunyun sak.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 BOEIPA te uemonah neh doo lamtah mamih kah Pathen te rhotoeng neh tingtoeng uh.
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 Vaan ke khomai neh a thing tih diklai ham khotlan a hmoel pah dongah tlang ah sulrham a poe sak.
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 A pang uh vaengah rhamsa ham neh vangak ca ham a buh a khueh pah.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 Marhang kah thayung thamal neh hmae pawt tih, hlang kho dongah khaw aka ngaingaih pawh.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 Amah aka rhih so neh a sitlohnah dongah aka ngaiuep ni BOEIPA loh a ngaingaih.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Aw Jerusalem BOEIPA taengah domyok ti lamtah, aw Zion na Pathen te thangthen laeh.
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 Na vongka kah thohkalh te a caang sak tih na kotak kah na ca rhoek te yoethen a paek.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 Na khorhi ah rhoepnah a khueh tih cang tha te nang n'kum sak.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 A olthui te diklai la a tueih tih a ol loh leklek yong.
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 Vuelsong te tumul bangla a haeh tih vueltling te hmaiphu bangla a yaal.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 A rhaelnu te a tham la a lun vaengah a khosik hmai ah unim aka pai thai?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 A ol a tueih vaengah te rhoek yut tih a hil neh a hmuh vaengah tui la cip.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 A ol te a ol bangla Jakob taengah, a oltlueh neh a laitloeknah Israel taengah a phoe sak.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 Te te namtom boeih taengah a saii pawt dongah ni laitloeknah te a ming uh pawh. BOEIPA te thangthen uh.
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!