< Tingtoeng 132 >

1 [Tangtlaeng Laa]. Aw BOEIPA David ham a phaep pah te boeih poek pah.
Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
2 BOEIPA taengah a caeng tih Jakob samrhang taengah khaw a caeng coeng.
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 Ka dap im khuila ka pawk pawt vetih ka soengca rhaenghmuen khaw ka paan mahpawh.
»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
4 Ka mik te ih sak ham, ka mikkhu te ngam sak ham ka pae mahpawh.
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
5 BOEIPA ham a hmuen neh Jakob kah samrhang ham tolhmuen ka hmuh duela.
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 Khohmuen duup ah m'hmuh te Epharath ah khaw n'yaak uh coeng.
»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
7 A tolhmuen la cet uh sih lamtah a kho kah khotloeng taengah bawk uh sih.
lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
8 Aw BOEIPA nang na duemnah neh na sarhi thingkawng taengah thoo lah.
»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Na khosoih rhoek loh duengnah bai uh saeh lamtah na hlangcim rhoek loh tamhoe uh saeh.
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Na sal David ham tah na koelh kah maelhmai te na mangthung tak moenih.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
11 BOEIPA loh David taengah oltak la a caeng coeng. Na bungko thaihtae lamkah khaw te lamloh mael pawt vetih nang ham ngolkhoel soah kang khueh bitni.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
12 Ka paipi neh amih ka tukkil ka olphong te na ca rhoek loh a ngaithuen uh atah a ca rhoek khaw na ngolkhoel dongah a yoeyah la ngol uh ni.
Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
13 BOEIPA loh Zion te a coelh tih amah tolrhum la a sahnaih thil.
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 Ka duemnah he ka sahnaih coeng dongah a yoeyah la pahoi ka ngol thil ni.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 A sakah te ka uem ka uem pah vetih a khuikah khodaeng rhoek te buh ka cung sak ni.
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 Te vaengah a khosoih rhoek te khangnah ka bai sak vetih a hlangcim rhoek loh tamhoe la tamhoe uh ni.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 David ham ki pahoi ka cawn sak vetih ka koelh ham hmaithoi ka tok pah ni.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 A thunkha rhoek te yahpohnah ka bai sak vetih anih te a rhuisam neh ka khooi sak ni.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«

< Tingtoeng 132 >