Tingtoeng 129

1 Tangtlaeng Laa Ka camoe lamloh kai mat n'daengdaeh he Israel loh thui laeh saeh.

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 Ka camoe lamloh kai he mat n'daengdaeh uh dae kai he n'noeng moenih.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Ka uen soah a thoe a thoe uh tih a hma sokah a hma te a yoe uh.

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 Aka dueng BOEIPA loh halang rhoek kah rhuivaeh te a tlueh pah.

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Zion aka thiinah rhoek boeih tah yahpok uh saeh lamtah a hnuk la balkhong uh saeh.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Imphu kah sulrham bangla om saeh. Te tah amah hmuen ah a rhae la a phuk.

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 Te te a ah tih a ban neh a kulup akhaw a kutpha dongah a bae moenih.

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Te vaengah aka kongpa rhoek loh, “Nangmih soah BOEIPA kah yoethennah om saeh. BOEIPA ming neh nangmih te yoethen kan paek uh,” ti uh boel saeh.

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.