Tingtoeng 127

1 Solomon kah Tangtlaeng Laa BOEIPA loh im a sak pawt atah a soah aka sa rhoek khaw a poeyoek lam ni a thakthae uh. BOEIPA loh khopuei a hung pawt atah aka hung khaw a poeyoek lam ni a hak.

(Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

2 A thoh neh hlah uh tih kholaeh daengla aka duem, patangnah buh aka ca nang ham a poeyoek mai ni. Ih pataeng a lungnah taengah ni a paek.

Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

3 C a rhoek he BOEIPA rho neh bungko thaihtae kah thapang ni ne.

Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

4 Camoe ca rhoek khaw hlangrhalh kut dongkah thaltang bangla om tangloeng.

Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

5 Te rhoek neh a liva aka bae sak hlang te tah a yoethen. Vongka kah thunkha neh a oelh uh rhoi vaengah yahpok uh mahpawh.

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.