Tingtoeng 127

1 Solomon kah Tangtlaeng Laa BOEIPA loh im a sak pawt atah a soah aka sa rhoek khaw a poeyoek lam ni a thakthae uh. BOEIPA loh khopuei a hung pawt atah aka hung khaw a poeyoek lam ni a hak.

Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.

2 A thoh neh hlah uh tih kholaeh daengla aka duem, patangnah buh aka ca nang ham a poeyoek mai ni. Ih pataeng a lungnah taengah ni a paek.

Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

3 C a rhoek he BOEIPA rho neh bungko thaihtae kah thapang ni ne.

Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.

4 Camoe ca rhoek khaw hlangrhalh kut dongkah thaltang bangla om tangloeng.

Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.

5 Te rhoek neh a liva aka bae sak hlang te tah a yoethen. Vongka kah thunkha neh a oelh uh rhoi vaengah yahpok uh mahpawh.

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.