< Tingtoeng 124 >

1 David kah Tangtlaeng Laa Israel loh, “Mamih ham BOEIPA te om pawt koinih,” ti laeh saeh.
Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —
2 Hlang loh mamih taengah a tlai vaengah mamih ham BOEIPA om pawt koinih;
dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;
3 Mamih taengah a thintoek neh a sai vaengah mamih he a hingsai n'dolh uh ni.
da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;
4 Tui loh mamih n'yo vetih soklong loh mamih hinglu he a kawt pawn ni.
da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;
5 Lungpok tui loh mamih kah hinglu a et ni.
da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!
6 Amih no dongah maeh la mamih aka tloeng pawh BOEIPA te a yoethen pai saeh.
Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
7 Mamih kah hinglu tah vaa bangla pael neh a hlaeh khui lamloh loeih. Pael te rhek tih mamih n'loeih uh.
Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.
8 Vaan neh diklai aka saii BOEIPA ming dongah mamih bomkung om.
Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.

< Tingtoeng 124 >