Tingtoeng 120

1 Tangtlaeng Laa Kamah kah citcai khuiah BOEIPA te ka khue tih kai n'doo.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 BOEIPA aw ka hinglu he laithae hmuilai lamkah neh palyal ol lamloh huul lah.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Palyal ol te nang taengah bahamnim m'paek vetih bahamnim nang taengah hang koei eh?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Hlangrhalh kah thaltang khaw hlingcet alh bangla sum yipkip.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Meshek ah ka bakuep tih Kedar dap ah kho ka sak dongah kai ngawn tah ka tuisawih coeng!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Rhoepnah aka hmuhuet taengah ka hinglu loh kho puet a sak coeng.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Kai loh rhoepnah ka thui vaengah amih te caemtloek la thoouh.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.