< Tingtoeng 12 >
1 Aka mawt ham David kah Sheminith Tingtoeng BOEIPA, hlangcim om pawt tih hlang kah capa rhoek khuikah oltak rhoek khaw a milh coeng dongah n'khang dae
Til sangmesteren, efter Sjeminit; en salme av David. Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.
2 A hui taengah a poeyoek la rhip cal uh tih, a hmui khaw hnal. A lungbuei neh a lungbuei ah voek uh thae.
Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.
3 Duelhduelh aka cal tih a hmui a lai aka hnal boeih te BOEIPA loh rhet pa saeh.
Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,
4 Mah kah hmui lai neh n'na bitni. Unim mamih kah boei?,” a ti uh.
dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?
5 Mangdaeng kah rhoelrhanah kongah, khodaeng rhoek a kiinah kongah ka thoo pawn ni. BOEIPA loh, “A taengah a sat hlang te, khangnah khuila ka khueh ni, “a ti.
For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.
6 BOEIPA kah olthui tah aka caih olthui ni. Diklai hmaihueng khuiah voei rhih a ciil tangtae cak te a picai ni.
Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.
7 BOEIPA nang loh, tebang thawnpuei taeng lamloh nan dawn nan dah vetih, kumhal duela nan kueinah ni.
Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig.
8 Halang loh kaepvai a tluek vaengah, hlang capa rhoek loh hlangyoe a pomsang ni.
Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.