< Tingtoeng 12 >

1 Aka mawt ham David kah Sheminith Tingtoeng BOEIPA, hlangcim om pawt tih hlang kah capa rhoek khuikah oltak rhoek khaw a milh coeng dongah n'khang dae
(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
2 A hui taengah a poeyoek la rhip cal uh tih, a hmui khaw hnal. A lungbuei neh a lungbuei ah voek uh thae.
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
3 Duelhduelh aka cal tih a hmui a lai aka hnal boeih te BOEIPA loh rhet pa saeh.
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
4 Mah kah hmui lai neh n'na bitni. Unim mamih kah boei?,” a ti uh.
dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
5 Mangdaeng kah rhoelrhanah kongah, khodaeng rhoek a kiinah kongah ka thoo pawn ni. BOEIPA loh, “A taengah a sat hlang te, khangnah khuila ka khueh ni, “a ti.
"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
6 BOEIPA kah olthui tah aka caih olthui ni. Diklai hmaihueng khuiah voei rhih a ciil tangtae cak te a picai ni.
HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
7 BOEIPA nang loh, tebang thawnpuei taeng lamloh nan dawn nan dah vetih, kumhal duela nan kueinah ni.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
8 Halang loh kaepvai a tluek vaengah, hlang capa rhoek loh hlangyoe a pomsang ni.
De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

< Tingtoeng 12 >