Tingtoeng 109
1 [Aka mawt ham David kah Tingtoenglung] Kai kah koehnah Pathen aw hilphah boeh.
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 Halang kah a ka neh hlangthai palat kah a ka te kai taengah ong uh tih a lai loh a honghi a thui uh.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Hmuhuetnah olka neh kai m'vael uh tih a honghi nen khaw kai n'nen uh.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 Kai kah lungnah dongah kai n'khingkhoek uh cakhaw kai loh thangthuinah ka khueh pah.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 Hnothen te kai taengah boethae neh, kai kah lungnah te hmuhuetnah neh a khueh uh.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Anih te halang loh cawh saeh lamtah a bantang kut ah Satan pai pah saeh.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
7 Anih te laitloek vaengah a halang phoe pah saeh lamtah a thangthuinah te tholh la poeh saeh.
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 A hing tue khaw a bawn la om saeh lamtah, a cawhnah te hlang tloe loh rhawt saeh.
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
9 A ca rhoek te cadah la, a yuu khaw nuhmai la om uh saeh.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 A ca rhoek khaw poeng poeng uh saeh lamtah buh bih uh saeh. A imrhong khui lamkah vawtthaih uh saeh.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 A khueh boeih te puhlah loh n'hlaeh saeh lamtah a thaphu te kholong loh poelyoe pah saeh.
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 Anih taengah sitlohnah aka khueh om boel saeh lamtah a ca cadah rhoek te aka rhen om boel saeh.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 A hmailong kah cadilcahma te phae la om saeh lamtah a ming khaw a tloe la hmata bal saeh.
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
14 A napa rhoek kah thaesainah te BOEIPA hmaiah poek saeh lamtah a manu kah tholhnah te hmata boel saeh.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 A tholhnah te BOEIPA hmaiah om taitu saeh lamtah amih poekkoepnah te diklai lamkah phae la om saeh.
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 Sitlohnah khueh ham poek pawt tih khodaeng lungma neh thinko aka paeng hlang te duek sak ham a hloem.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 Rhunkhuennah te a lungnah dongah amah tlak thil saeh. Yoethennah khuiah a naem pawt dongah a taeng lamkah vikvik lakhla saeh.
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
18 Rhunkhuennah te khaw a himbai la bai saeh lamtah a kotak khuiah tui bangla, a rhuh khuiah khaw situi bangla kun pah saeh.
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 Amah te himbai cun bangla om pah saeh lamtah cihin bangla yen taitu saeh.
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
20 Hekah he BOEIPA taeng lamkah kai aka khingkhoek rhoek neh ka hinglu he a thae la aka thui rhoek kah thaphu la om saeh.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Tedae namah tah ka Boeipa Yahovah coeng ni. Na sitlohnah then te na ming ham, kai taengah saii lamtah n'huul lah.
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
22 Kai tah mangdaeng neh khodaeng la ka om tih ka lungbuei khaw ka kotak ah thiip coeng.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
23 Khokhawn a khuup vaengkah bangla ka khum tih kaisih bangla ka cungpet.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Yaehnah dongah ka khuklu hlinghlawk tih ka pum dongkah ka tha khaw pim coeng.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 Te vaengah kai he amih kah kokhahnah la ka om tih kai m'hmuh uh vaengah a lu a hinghuen uh.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
26 BOEIPA ka Pathen aw kai n'bom lah. Namah kah sitlohnah vanbangla kai n'khang lah.
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 Te vaengah BOEIPA namah loh na kut neh na saii te ming uh saeh.
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Amih te thaephoei thil uh cakhaw namah loh yoethen na paek bitni. Tlai thil uh cakhaw yahpok uh saeh lamtah na sal loh a kohoe saeh.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Kai aka khingkhoek rhoek te mingthae loh a vuei uh vetih amamih kah yahpohnah loh hnikul bangla cun uh ni.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 Ka ka neh a nah la BOEIPA ka uem vetih hlangping lakli ah amah te ka thangthen ni.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 A hinglu aka boe sak lamloh khang ham khodaeng kah bantang ah a pai pah.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
