Tingtoeng 109
1 Aka mawt ham David kah Tingtoenglung Kai kah koehnah Pathen aw hilphah boeh.
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Halang kah a ka neh hlangthai palat kah a ka te kai taengah ong uh tih a lai loh a honghi a thui uh.
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 Hmuhuetnah olka neh kai m'vael uh tih a honghi nen khaw kai n'nen uh.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Kai kah lungnah dongah kai n'khingkhoek uh cakhaw kai loh thangthuinah ka khueh pah.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Hno then te kai taengah boethae neh, kai kah lungnah te hmuhuetnah neh a khueh uh.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 Anih te halang loh cawh saeh lamtah a bantang kut ah Satan pai pah saeh.
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Anih te laitloek vaengah a halang phoe pah saeh lamtah a thangthuinah te tholh la poeh saeh.
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 A hing tue khaw a bawn la om saeh lamtah, a cawhnah te hlang tloe loh rhawt saeh.
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 A ca rhoek te cadah la, a yuu khaw nuhmai la om uh saeh.
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 A ca rhoek khaw poeng poeng uh saeh lamtah buh bih uh saeh. A imrhong khui lamkah vawtthaih uh saeh.
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 A khueh boeih te puhlah loh n'hlaeh saeh lamtah a thaphu te kholong loh poelyoe pah saeh.
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 Anih taengah sitlohnah aka khueh om boel saeh lamtah a ca cadah rhoek te aka rhen om boel saeh.
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 A hmailong kah cadilcahma te phae la om saeh lamtah a ming khaw a tloe la hmata bal saeh.
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 A napa rhoek kathaesainah te BOEIPA hmaiah poek saeh lamtah a manu kah tholhnah te hmata boel saeh.
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 A tholhnah te BOEIPA hmaiah om taitu saeh lamtah amih poekkoepnah te diklai lamkah phae la om saeh.
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 Sitlohnah khueh ham poek pawt tih khodaeng lungma neh thinko aka paeng hlang te duek sak ham a hloem.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Rhunkhuennah te a lungnah dongah amah tlak thil saeh. Yoethennah khuiah a naem pawt dongah a taeng lamkah vikvik lakhla saeh.
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 Rhunkhuennah te khaw a himbai la bai saeh lamtah a kotak khuiah tui bangla, a rhuh khuiah khaw situi bangla kun pah saeh.
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 Amah te himbai cun bangla om pah saeh lamtah cihin bangla yen taitu saeh.
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Hekah he BOEIPA taeng lamkah kai aka khingkhoek rhoek neh ka hinglu he a thae la aka thui rhoek kah thaphu la om saeh.
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Tedae namah tah ka Boeipa Yahovah coeng ni. Na sitlohnah then te na ming ham, kai taengah saii lamtah n'huul lah.
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 Kai tah mangdaeng neh khodaeng la ka om tih ka lungbuei khaw ka kotak ah thiip coeng.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Khokhawn a khuup vaengkah bangla ka khum tih kaisih bangla ka congpet.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Yaehnah dongah ka khuklu hlinghlawk tih ka pum dongkah ka tha khaw pim coeng.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Te vaengah kai he amih kah kokhahnah la ka om tih kai m'hmuh uh vaengah a lu a hinghuen uh.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 BOEIPA ka Pathen aw kai n'bom lah. Namah kah sitlohnah vanbangla kai n'khang lah.
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 Te vaengah BOEIPA namah loh na kut neh na saii te ming uh saeh.
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Amih te thaephoei thil uh cakhaw namah loh yoethen na paek bitni. Tlai thil uh cakhaw yahpok uh saeh lamtah na sal loh a kohoe saeh.
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Kai aka khingkhoek rhoek te mingthae loh a vuei uh vetih amamih kah yahopohnah loh hnikul bangla cun uh ni.
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Ka ka neh a nah la BOEIPA ka uem vetih hlangping lakli ah amah te ka thangthen ni.
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 A hinglu aka boe sak lamloh khang ham khodaeng kah bantang ah a pai pah.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
