Tingtoeng 106
1 BOEIPA te thangthen uh. Amah kah sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2 BOEIPA kah thayung thamal te unim aka thui thai vetih amah koehnah te boeih aka yakming thai eh?
Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
3 A tuetang boeih dongah tiktamnah aka ngaithuen tih duengnah aka saii tah a yoethen pai saeh.
Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
4 Aw BOEIPA, na pilnam kah kolonah khuiah kai m'poek lamtah namah kah khangnah neh kai n'hip lah.
Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
5 Na coelh rhoek kah hnothen te hmuh sak ham, na namtu kah kohoenah dongah kohoe sak ham, na rho neh thangthen ham ni.
så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
6 A pa rhoek neh ka tholh uh dongah, paihaeh la ka boe uh.
Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
7 A pa rhoek loh Egypt ah nang kah khobaerhambae bangla cangbam uh pawt tih, na sitlohnah cungkuem te a poek uh pawt dongah, tuitunli kah carhaek li ah a koek uh.
Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
8 Tedae a ming neh a thayung thamal te ming sak hamla amih te a khang.
Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
9 Carhaek li te a ho tih a kak sak phoeiah tuidung longah khosoek bangla amih te a caeh puei.
og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
10 Te vaengah amih te a lunguet kut lamloh a khang tih thunkha kut lamkah a tlan.
og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
11 A rhal rhoek te tui loh a khuk uh tih pakhat kangna khaw sueng uh pawh.
og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
12 A olkhueh te a tangnah uh tih amah koehnah te a hlai uh.
Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
13 A bibi te koeloe a hnilh uh tih a oluen te rhing uh pawh.
Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
14 Te dongah khosoek ah hoehhamnah a pael uh tih khopong ah Pathen a noemcai uh.
men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
15 Amih kah huithuinah te a paek ngawn dae a hinglu dongah pimyet a tueih pah.
Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
16 Rhaehhmuen ah Moses taeng neh BOEIPA kah hlang cim Aron taengah thatlai uh.
Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
17 Diklai te ang tih Dathan te a dolh dongah Abiram hlangboel te khup a vuei.
Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
18 A hlangboel lakliah hmai loh rhong tih halang rhoek te hmaisai loh a hlawp.
og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
19 Horeb ah vaitoca mueihlawn a saii uh tih a bawk uh.
De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
20 Amih kah thangpomnah te rham aka ca vaitotal muei la a hoi uh.
og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
21 Egypt ah hno len a saii tih amih aka khang Pathen,
De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
22 Ham kho ah khobaerhambae aka saii, Carhaek li ah mueirhih aka saii te a hnilh uh.
undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
23 Amih te mitmoeng sak ham a ti vaengah a mikhmuh kah a puut ah a coelh Moses pai pawt koinih a kosi mael pawt vetih a phae pawn ni.
Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
24 Sahnaih khohmuen te a hnawt uh dongah a olkhueh te tangnah uh pawh.
Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
25 Amih kah dap khuiah cailak uh tih BOEIPA ol te hnatun uh pawh.
og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
26 Te dongah amih te khosoek ah cungku sak ham,
Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
27 Namtom taengah a tiingan cungku sak ham neh diklai ah thaekyak ham kut a thueng thil.
og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
28 Te dongah Baalpeor neh sun uh tih aka duek kah hmueih te a caak uh.
Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
29 A khoboe neh BOEIPA a veet uh dongah, amih taengah lucik a pung pah.
og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
30 Tedae Phinekha te thoo tih a thangthui daengah lucik khaw cing.
Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
31 Te vaengah anih te cadilcahma phoeikah cadilcahma ham kumhal hil duengnah la a nawt.
og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
32 Meribah tui taengah a thintoek uh bal tih amih kongah Moses te a talh.
Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
33 A mueihla te a koek uh dongah a ka nen khaw cal buengrhuet.
for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
34 Amih taengkah BOEIPA loh a uen bangla pilnam rhoek mitmoeng sak uh pawh.
De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
35 Tedae namtom rhoek neh pitpom uh hmaih tih amih kah bibi te a awt uh.
men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
36 Te dongah amamih ham hlaeh la aka poeh muei taengah tho a thueng uh.
og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
37 Te vaengah a ca huta khaw tongpa khaw rhaithae taengla a nawn uh.
og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
38 Kanaan muei taengah a nawn uh tih ommongsitoe thii, a ca tongpa neh a ca huta kah thii a long sak uh dongah thii loh diklai a poeih.
og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
39 A bibi neh a poeih uh tih a khoboe neh cukhalh uh.
De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
40 Te dongah a pilnam te BOEIPA kah thintoek loh sai coeng tih a rho te a tuei.
Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
41 Te vaengah amih te namtom kut ah a paek tih a lunguet loh amih te rhep a buem.
Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
42 A thunkha rhoek loh amih a nen uh tih a kut hmuiah a kunyun sakuh.
og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
43 Amih te koep koep puet a huul coeng dae amamih kah kopoek neh a koek uh dongah amamih kathaesainah neh tlumhmawn uh.
Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
44 Tedae amih kah a tamlung te a yaak vaengah amih kah rhal te a hmuh pah.
Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
45 Te vaengah a paipi te amih ham a poek pah tih a sitlohnah khuikah a sitlohnah cungkuem neh ko koep a hlawt.
Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
46 Te dongah amih aka sol rhoek boeih loh amih taengah haidamnah ham a paek.
og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
47 Kaimih kah Pathen BOEIPA kaimih he n'khang lamtah na ming cim uem ham neh nang koehnah dongah ka domyok ham khaw, namtom rhoek kut lamkah kaimih n'coi lah.
Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
48 Israel Pathen, BOEIPA tah khosuen lamkah kumhal duela a yoethen pai tih pilnam boeih loh, “Amen, BOEIPA thangthen uh,” ti saeh.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
