Tingtoeng 106
1 BOEIPA te thangthen uh. Amah kah sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 BOEIPA kah thayung thamal te unim aka thui thai vetih amah koehnah te boeih aka yakming thai eh?
Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
3 A tuetang boeih dongah tiktamnah aka ngaithuen tih duengnah aka saii tah a yoethen pai saeh.
Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
4 Aw BOEIPA, na pilnam kah kolonah khuiah kai m'poek lamtah namah kah khangnah neh kai n'hip lah.
Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
5 Na coelh rhoek kah hnothen te hmuh sak ham, na namtu kah kohoenah dongah kohoe sak ham, na rho neh thangthen ham ni.
at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
6 A pa rhoek neh ka tholh uh dongah, paihaeh la ka boe uh.
Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
7 A pa rhoek loh Egypt ah nang kah khobaerhambae bangla cangbam uh pawt tih, na sitlohnah cungkuem te a poek uh pawt dongah, tuitunli kah carhaek li ah a koek uh.
Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
8 Tedae a ming neh a thayung thamal te ming sak hamla amih te a khang.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
9 Carhaek li te a ho tih a kak sak phoeiah tuidung longah khosoek bangla amih te a caeh puei.
han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
10 Te vaengah amih te a lunguet kut lamloh a khang tih thunkha kut lamkah a tlan.
han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
11 A rhal rhoek te tui loh a khuk uh tih pakhat kangna khaw sueng uh pawh.
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
12 A olkhueh te a tangnah uh tih amah koehnah te a hlai uh.
da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
13 A bibi te koeloe a hnilh uh tih a oluen te rhing uh pawh.
Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
14 Te dongah khosoek ah hoehhamnah a pael uh tih khopong ah Pathen a noemcai uh.
de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
15 Amih kah huithuinah te a paek ngawn dae a hinglu dongah pimyet a tueih pah.
saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
16 Rhaehhmuen ah Moses taeng neh BOEIPA kah hlang cim Aron taengah thatlai uh.
De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
17 Diklai te ang tih Dathan te a dolh dongah Abiram hlangboel te khup a vuei.
Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
18 A hlangboel lakliah hmai loh rhong tih halang rhoek te hmaisai loh a hlawp.
Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
19 Horeb ah vaitoca mueihlawn a saii uh tih a bawk uh.
De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
20 Amih kah thangpomnah te rham aka ca vaitotal muei la a hoi uh.
de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
21 Egypt ah hno len a saii tih amih aka khang Pathen,
de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
22 Ham kho ah khobaerhambae aka saii, Carhaek li ah mueirhih aka saii te a hnilh uh.
Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
23 Amih te mitmoeng sak ham a ti vaengah a mikhmuh kah a puut ah a coelh Moses pai pawt koinih a kosi mael pawt vetih a phae pawn ni.
Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
24 Sahnaih khohmuen te a hnawt uh dongah a olkhueh te tangnah uh pawh.
De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
25 Amih kah dap khuiah cailak uh tih BOEIPA ol te hnatun uh pawh.
men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
26 Te dongah amih te khosoek ah cungku sak ham,
da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
27 Namtom taengah a tiingan cungku sak ham neh diklai ah thaekyak ham kut a thueng thil.
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
28 Te dongah Baalpeor neh sun uh tih aka duek kah hmueih te a caak uh.
De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
29 A khoboe neh BOEIPA a veet uh dongah, amih taengah lucik a pung pah.
de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
30 Tedae Phinekha te thoo tih a thangthui daengah lucik khaw cing.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
31 Te vaengah anih te cadilcahma phoeikah cadilcahma ham kumhal hil duengnah la a nawt.
og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
32 Meribah tui taengah a thintoek uh bal tih amih kongah Moses te a talh.
De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
33 A mueihla te a koek uh dongah a ka nen khaw cal buengrhuet.
thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
34 Amih taengkah BOEIPA loh a uen bangla pilnam rhoek mitmoeng sak uh pawh.
De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
35 Tedae namtom rhoek neh pitpom uh hmaih tih amih kah bibi te a awt uh.
med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
36 Te dongah amamih ham hlaeh la aka poeh muei taengah tho a thueng uh.
deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
37 Te vaengah a ca huta khaw tongpa khaw rhaithae taengla a nawn uh.
til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
38 Kanaan muei taengah a nawn uh tih ommongsitoe thii, a ca tongpa neh a ca huta kah thii a long sak uh dongah thii loh diklai a poeih.
de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
39 A bibi neh a poeih uh tih a khoboe neh cukhalh uh.
de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
40 Te dongah a pilnam te BOEIPA kah thintoek loh sai coeng tih a rho te a tuei.
Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
41 Te vaengah amih te namtom kut ah a paek tih a lunguet loh amih te rhep a buem.
han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
42 A thunkha rhoek loh amih a nen uh tih a kut hmuiah a kunyun sakuh.
deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
43 Amih te koep koep puet a huul coeng dae amamih kah kopoek neh a koek uh dongah amamih kathaesainah neh tlumhmawn uh.
Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
44 Tedae amih kah a tamlung te a yaak vaengah amih kah rhal te a hmuh pah.
dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
45 Te vaengah a paipi te amih ham a poek pah tih a sitlohnah khuikah a sitlohnah cungkuem neh ko koep a hlawt.
han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
46 Te dongah amih aka sol rhoek boeih loh amih taengah haidamnah ham a paek.
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
47 Kaimih kah Pathen BOEIPA kaimih he n'khang lamtah na ming cim uem ham neh nang koehnah dongah ka domyok ham khaw, namtom rhoek kut lamkah kaimih n'coi lah.
Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48 Israel Pathen, BOEIPA tah khosuen lamkah kumhal duela a yoethen pai tih pilnam boeih loh, “Amen, BOEIPA thangthen uh,” ti saeh.
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
