Tingtoeng 105
1 BOEIPA te uem uh lah. A ming te khue uh lah. A khoboe te pilnam rhoek taengah tukkil uh lah.
Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2 Amah te hlai uh lah. Amah te tingtoeng uh lamtah amah kah khobaerhambae boeih te lolmang taeng uh lah.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3 A ming cim neh thangthen uh lamtah, BOEIPA aka tlap rhoek kah a lungbuei tah a kohoe saeh.
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4 BOEIPA neh amah kah a sarhi te tlap lah. A maelhmai khaw tlap taitu lah.
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
5 A kopoekrhai a saii neh a ka dongkah laitloeknah bangla anih khobaerhambae khaw,
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6 A sal Abraham tiingan neh a coelh Jakob koca rhoek loh thoelh uh lah.
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7 BOEIPA amah ni mamih kah Pathen coeng. A laitloeknah khaw diklai pum ah om.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
8 A paipi te kumhal duela a thoelh dongah cadilcahma thawngkhat ham olka a uen.
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9 Abraham neh Isaak taengah a saii a olhlo te,
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10 Jakob taengah oltlueh la, Israel taengah kumhal paipi la a sut pah.
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11 Te dongah, “Kanaan kho rhi te na rho la nang taengah kam paek ni,” na ti nah.
idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
12 A hlang kah hlangmi te a sii la om pueng tih, a khuiah bakuep uh.
Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
13 Te vaengah namtom taeng lamkah namtom taengla, ram pakhat lamkah pilnam pakhat taengla poengdoe uh.
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14 Amih aka hnaemtaek ham hlang khueh pah pawt tih amih kongah manghai rhoek khaw a tluung pah.
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
15 Ka koelh soah ben boel lamtah ka tonghma rhoek te thaehuet thil boeh,” a ti nah.
"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
16 Khokha a khue vaengah kho khuiah conghol neh caak boeih te a phae pah.
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17 Amih hmai kah a tueih hlang, Joseph te sal bangla a yoih.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18 A kho te hlong neh a phaep pah uh tih, a hinglu ah thicung loh a toeh.
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19 A olthui a thoeng tue a pha due BOEIPA kah olthui loh ol loh anih te a cil a poe.
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
20 Manghai loh a tah dongah pilnam aka taem loh anih a doek tih a hlah.
På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
21 Amah im kah boei neh a hnopai boeih aka taemrhai hamla,
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22 A hinglu bangla a mangpa rhoek te khoh tih a hamca rhoek te cueih sak ham te a khueh.
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23 Te vaengah Israel loh Egypt la kun tih Jakob loh Ham kho ah bakuep.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24 Tedae a pilnam te muep a pungtai sak tih a rhal rhoek lakah a yet sak.
Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25 BOEIPA loh a sal rhoek te rhaithi sak tih, a pilnam aka hmuhuet ham Egypt rhoek kah lungbuei te a maelh pah.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26 A sal Moses neh anih ham a coelh Aaron te a tueih.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27 Amih rhoi loh Egypt rhoek taengah Boeipa kah miknoek olka a tueng sak rhoi tih, Ham kho ah khaw kopoekrhai hno te a tueng sak rhoi.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28 Khohmuep a tueih tih a hmuep sak dongah Boeipa kah olthui olka te koek uh thai pawh.
han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29 A tui te thii la a poeh sak tih a nga khaw a duek sak.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30 A kho kah bukak rhoek te a manghai rhoek kah imkhui la a khae sak.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31 Amah loh a uen tih a khorhi tom ah pil neh pilhlip uihli tlung.
han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32 Khonal te rhael la a poeh sak tih a kho ah hmaisai hmai la coeng.
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33 A misur neh a thaibu te khaw a haih pah tih a khorhi kah thing te a khaem pah.
han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34 A uen bal tih kaisih neh lungang te tae na pawt la halo.
han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35 Te vaengah a kho kah baelhing boeih a caak tih a khohmuen kah a thaihtae khaw a caak pah.
de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
36 A kho khuikah caming boeih neh a thahuem boeih khuikah a thaihcuek te a ngawn pah.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37 Te vaengah amih te cak neh, sui neh ham pawk puei dongah amah koca rhoek khuikah tah paloe pawh.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
38 Amih Egypt rhoek te birhihnah loh a vuei tih amih rhoek a nong vaengah a kohoe uh.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39 Himbaiyan bangla cingmai a yaal pah tih khoyin ah hmai a vang pah.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40 A bih vaengah tanghuem a khuen pah tih vaan kah buh te amih a kum sak.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41 Lungpang a ong vaengah tui ha phuet tih rhamrhae ah tuiva la a long sak te,
han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42 a sal Abraham taengkah a olkhueh cim te a poek dongah ni.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43 A pilnam khaw omngaihnah tamlung a coelh neh a khuen.
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44 Te vaengah namtu rhoek kah a thakthaenah namtom khohmuen te a paek tih a pang uh te,
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45 a oltlueh ngaithuen sak ham neh a olkhueng te kueinah sak ham ni. BOEIPA te thangthen lah.
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
