Tingtoeng 104
1 Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lah. Ka BOEIPA Pathen namah tah na sang tangkik tih mueithennah neh rhuepomnah te na bai.
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Khosae neh himbai bangla muelh aka thing uh himbaiyan bangla vaan ah dup aka phaih,
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 A imhman te tui soah aka ci, khomai te leng la aka saii, khohli phae neh aka cet,
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
4 khohli te a puencawn la aka saii tih hmai tak aka tueih loh,
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 diklai khaw amah hmuen ah a suen tih kumhal ah tuen yoeyah pawh.
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Anih te tuidung neh pueinak bangla na khuk tih tui rhoek loh tlang rhoek soah pai uh.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 Namah kah tluungnah dongah rhaelrham uh tih na khohum ol dongah tamto uh.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 Tlang tom a lan uh tih amih ham na suen kolbawn hmuen la suntla uh.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Khorhi na suem te a poe uh thai pawt dongah diklai khuk ham ha mael uh thai pawh.
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Tuisih rhoek te soklong la a loei tlang rhoek laklo ah long uh.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 Kohong kah mulhing boeih te tui a tul uh tih kohong marhang rhoek khaw a tuihalh dip uh.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 A taengah vaan kah vaa loh kho a sak uh tih thingsam laklo ah a ol huphup loei.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Tlang boeih te a imhman lamkah aka suep, BOEIPA namah kah kutci loh diklai te a hah sak.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Rhamsa ham sulrham poe tih, hlang kah thohtatnah hamla baelhing neh, diklai lamkah buh na thoeng sak.
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15 Te dongah misurtui loh hlanghing thinko ko a hoe sak, situi loh maelhmai a hlampan sak tih buh loh hlanghing thinko a duel.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 BOEIPA loh a ling thingkung, Lebanon kah lamphai te a kum sak uh.
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 Teah te vaa loh bu a tuk tih, bungrho loh hmaical dongah a im a khueh.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 Tlang sang boeih te sathai ham om tih, pango boeih khaw saphih ham hlipyingnah la om.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Khoning ham hla a saii tih khomik loh a khotlak khaw a ming.
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Khohmuep na khueh tih khoyin ha pawk vaengah duup kah mulhing boeih loh a khuiah yuel uh.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 Maeh te sathueng rhoek loh a kawk thil uh tih a caak te Pathen taengah a tlap uh.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 Khomik a thoeng neh vawl khoem uh tih a khuisaek la kol uh.
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
23 Hlang he a bisai ham neh a thohtatnah la kholaeh hil cet.
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
24 BOEIPA nang kah kutngo he yet tangkik. Te rhoek boeih te cueihnah nen ni na saii. Na hnopai rhoemah diklai ah baetawt coeng.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Tuitunli aka len tih a dang, aka dangka ah, rhulcai mulhing a yit a len tae lek pawt la om bal.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
26 Teah te sangpho rhoek loh pongpa uh tih a khuiah aka luem ham Leviathan te na saii.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 A tuetang vaengah amih caak paek ham khaw amih loh namah taengla boeih lamso uh.
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 Amih taengah na paek te a rhuh uh. Na kut na hlam tih hnothen kum uh.
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
29 Na maelhmai na thuh vaengah let uh. A hil na khoem pah vaengah pal uh tih laipi la bal uh.
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 Na mueihla na tueih daengah amih te suen uh tih diklai maelhmai khaw na tlaih pueng.
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31 BOEIPA kah thangpomnah tah kumhal duela om tih, a bibi dongah BOEIPA a kohoe saeh.
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 Diklai a paelki vaengah thuen tih, tlang rhoek te a taek vaengah khuu.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
33 Ka hingnah neh BOEIPA te ka hlai vetih ka om rhuet vaengah ka Pathen te ka tingtoeng ni.
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Ka olding he anih ham a lungtui saeh. Kai tah BOEIPA dongah ka kohoe coeng.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Hlangtholh rhoek te diklai lamloh mitmoeng uh saeh lamtah halang rhoek khaw koep om boel saeh. Aw ka hinglu, BOEIPA tah a yoethen pai saeh tila BOEIPA te thangthen lah.
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
