Tingtoeng 104
1 Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lah. Ka BOEIPA Pathen namah tah na sang tangkik tih mueithennah neh rhuepomnah te na bai.
Min sjæl, lov HERREN! HERRE min Gud, du er saare stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Khosae neh himbai bangla muelh aka thing uh himbaiyan bangla vaan ah dup aka phaih,
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 A imhman te tui soah aka ci, khomai te leng la aka saii, khohli phae neh aka cet,
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem paa Vindens Vinger;
4 khohli te a puencawn la aka saii tih hmai tak aka tueih loh,
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 diklai khaw amah hmuen ah a suen tih kumhal ah tuen yoeyah pawh.
Du fæsted Jorden paa dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Anih te tuidung neh pueinak bangla na khuk tih tui rhoek loh tlang rhoek soah pai uh.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 Namah kah tluungnah dongah rhaelrham uh tih na khohum ol dongah tamto uh.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 Tlang tom a lan uh tih amih ham na suen kolbawn hmuen la suntla uh.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Khorhi na suem te a poe uh thai pawt dongah diklai khuk ham ha mael uh thai pawh.
du satte en Grænse, de ej kommer over, saa de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Tuisih rhoek te soklong la a loei tlang rhoek laklo ah long uh.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 Kohong kah mulhing boeih te tui a tul uh tih kohong marhang rhoek khaw a tuihalh dip uh.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 A taengah vaan kah vaa loh kho a sak uh tih thingsam laklo ah a ol huphup loei.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Tlang boeih te a imhman lamkah aka suep, BOEIPAnamah kah kutci loh diklai te a hah sak.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Rhamsa ham sulrham poe tih, hlang kah thohtatnah hamla baelhing neh, diklai lamkah buh na thoeng sak.
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, saa du frembringer Brød af Jorden
15 Te dongah misurtui loh hlanghing thinko ko a hoe sak, situi loh maelhmai a hlampan sak tih buh loh hlanghing thinko a duel.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 BOEIPA loh a ling thingkung, Lebanon kah lamphai te a kum sakuh.
HERRENS Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 Teah te vaa loh bu a tuk tih, bungrho loh hmaical dongah a im a khueh.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 Tlang sang boeih te sathai ham om tih, pango boeih khaw saphih ham hlipyingnah la om.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Khoning ham hla a saii tih khomik loh a khotlak khaw a ming.
Du skabte Maanen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Khohmuep na khueh tih khoyin ha pawk vaengah duup kah mulhing boeih loh a khuiah yuel uh.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 Maeh te sathueng rhoek loh a kawk thil uh tih a caak te Pathen taengah a tlap uh.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 Khomik a thoeng neh vawl khoem uh tih a khuisaek la kol uh.
De sniger sig bort, naar Sol staar op, og lægger sig i deres Huler;
23 Hlang he a bisai ham neh a thohtatnah la kholaeh hil cet.
Mennesket gaar til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder paa.
24 BOEIPA nang kah kutngo he yet tangkik. Te rhoek boeih te cueihnah nen ni na saii. Na hnopai rhoemah diklai ah baetawt coeng.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Tuitunli aka len tih a dang, aka dangka ah, rhulcai mulhing a yit a len tae lek pawt la om bal.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, baade smaa og store;
26 Teah te sangpho rhoek loh pongpa uh tih a khuiah aka luem ham Leviathan te na saii.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 A tuetang vaengah amih caak paek ham khaw amih loh namah taengla boeih lamso uh.
De bier alle paa dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 Amih taengah na paek te a rhuh uh. Na kut na hlam tih hnothen kum uh.
du giver dem den, og de sanker, du aabner din Haand, og de mættes med godt.
29 Na maelhmai na thuh vaengah let uh. A hil na khoem pah vaengah pal uh tih laipi la bal uh.
Du skjuler dit Aasyn, og de forfærdes; du tager deres Aand, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 Na mueihla na tueih daengah anmih te suen uh tih diklai maelhmai khaw na tlaih pueng.
du sender din Aand, og de skabes, Jordens Aasyn fornyer du.
31 BOEIPA kah thangpomnah tah kumhal duela om tih, a bibi dongah BOEIPA a kohoe saeh.
HERRENS Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 Diklai a paelki vaengah thuen tih, tlang rhoek te a taek vaengah khuu.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger.
33 Ka hingnah neh BOEIPA te ka hlai vetih ka om rhuet vaengah ka Pathen te ka tingtoeng ni.
Jeg vil synge for HERREN, saa længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Ka olding he anih ham a lungtui saeh. Kai tah BOEIPA dongah ka kohoe coeng.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Hlangtholh rhoek te diklai lamloh mitmoeng uh saeh lamtah halang rhoek khaw koep om boel saeh. Aw ka hinglu, BOEIPA tah a yoethen pai saeh tila BOEIPA te thangthen lah.
Maatte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
