Tingtoeng 104
1 Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lah. Ka BOEIPA Pathen namah tah na sang tangkik tih mueithennah neh rhuepomnah te na bai.
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
2 Khosae neh himbai bangla muelh aka thing uh himbaiyan bangla vaan ah dup aka phaih,
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
3 A imhman te tui soah aka ci, khomai te leng la aka saii, khohli phae neh aka cet,
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
4 khohli te a puencawn la aka saii tih hmai tak aka tueih loh,
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
5 diklai khaw amah hmuen ah a suen tih kumhal ah tuen yoeyah pawh.
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
6 Anih te tuidung neh pueinak bangla na khuk tih tui rhoek loh tlang rhoek soah pai uh.
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
7 Namah kah tluungnah dongah rhaelrham uh tih na khohum ol dongah tamto uh.
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8 Tlang tom a lan uh tih amih ham na suen kolbawn hmuen la suntla uh.
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 Khorhi na suem te a poe uh thai pawt dongah diklai khuk ham ha mael uh thai pawh.
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10 Tuisih rhoek te soklong la a loei tlang rhoek laklo ah long uh.
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11 Kohong kah mulhing boeih te tui a tul uh tih kohong marhang rhoek khaw a tuihalh dip uh.
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12 A taengah vaan kah vaa loh kho a sak uh tih thingsam laklo ah a ol huphup loei.
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13 Tlang boeih te a imhman lamkah aka suep, BOEIPAnamah kah kutci loh diklai te a hah sak.
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14 Rhamsa ham sulrham poe tih, hlang kah thohtatnah hamla baelhing neh, diklai lamkah buh na thoeng sak.
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15 Te dongah misurtui loh hlanghing thinko ko a hoe sak, situi loh maelhmai a hlampan sak tih buh loh hlanghing thinko a duel.
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16 BOEIPA loh a ling thingkung, Lebanon kah lamphai te a kum sakuh.
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
17 Teah te vaa loh bu a tuk tih, bungrho loh hmaical dongah a im a khueh.
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18 Tlang sang boeih te sathai ham om tih, pango boeih khaw saphih ham hlipyingnah la om.
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19 Khoning ham hla a saii tih khomik loh a khotlak khaw a ming.
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20 Khohmuep na khueh tih khoyin ha pawk vaengah duup kah mulhing boeih loh a khuiah yuel uh.
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
21 Maeh te sathueng rhoek loh a kawk thil uh tih a caak te Pathen taengah a tlap uh.
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22 Khomik a thoeng neh vawl khoem uh tih a khuisaek la kol uh.
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 Hlang he a bisai ham neh a thohtatnah la kholaeh hil cet.
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 BOEIPA nang kah kutngo he yet tangkik. Te rhoek boeih te cueihnah nen ni na saii. Na hnopai rhoemah diklai ah baetawt coeng.
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 Tuitunli aka len tih a dang, aka dangka ah, rhulcai mulhing a yit a len tae lek pawt la om bal.
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 Teah te sangpho rhoek loh pongpa uh tih a khuiah aka luem ham Leviathan te na saii.
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 A tuetang vaengah amih caak paek ham khaw amih loh namah taengla boeih lamso uh.
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 Amih taengah na paek te a rhuh uh. Na kut na hlam tih hnothen kum uh.
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
29 Na maelhmai na thuh vaengah let uh. A hil na khoem pah vaengah pal uh tih laipi la bal uh.
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
30 Na mueihla na tueih daengah anmih te suen uh tih diklai maelhmai khaw na tlaih pueng.
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 BOEIPA kah thangpomnah tah kumhal duela om tih, a bibi dongah BOEIPA a kohoe saeh.
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
32 Diklai a paelki vaengah thuen tih, tlang rhoek te a taek vaengah khuu.
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
33 Ka hingnah neh BOEIPA te ka hlai vetih ka om rhuet vaengah ka Pathen te ka tingtoeng ni.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
34 Ka olding he anih ham a lungtui saeh. Kai tah BOEIPA dongah ka kohoe coeng.
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
35 Hlangtholh rhoek te diklai lamloh mitmoeng uh saeh lamtah halang rhoek khaw koep om boel saeh. Aw ka hinglu, BOEIPA tah a yoethen pai saeh tila BOEIPA te thangthen lah.
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
