< Tingtoeng 103 >

1 David kah Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lamtah, ka kotak boeih loh a ming cim te uem lah.
Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
2 Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lamtah amah kah a thaphu paek boeih te hnilh boeh.
Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3 Nang kathaesainah boeih te khodawk han ngai tih, na tlohtat boeih aka hoeih sak,
Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4 Na hingnah vaam khui lamkah aka tlan tih sitlohnah neh haidamnah te nang aka khuem sak loh,
han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5 Na kamrhui te hnothen neh a kum sak tih na camoe tue te atha bangla a thahuel sak.
han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
6 Hlang kah hnaemtaek aka yok rhoek boeih ham BOEIPA loh duengnah neh tiktamnah a saii pah.
HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7 Moses taengah amah khosing, Israel ca rhoek taengah a khoboe te a tueng.
Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8 Thinphoei neh lungvatnah BOEIPA loh thintoek a ueh tih sitlohnah neh baetawt.
barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
9 A yoeyah la ho pawt vetih, kumhal duela lunguen mahpawh.
han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
10 Mamih kah tholhnah bangla mamih taengah saii pawt tih mamih kathaesainah bangla mamih taengah han suk moenih.
han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11 Diklai soah vaan a sang bangla amah aka rhih rhoek ham a sitlohnah khaw len.
Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12 Khocuk lamkah khotlak a lakhla bangla mamih kah boekoeknah te mamih taeng lamkah a lakhla sak coeng.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13 A nap a loh camoe rhoek te a haidam bangla amah aka rhih rhoek te BOEIPA loh a haidam.
Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14 Amah loh mamih kah benbonah he a ming tih mamih he laipi ni tila a poek.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15 Hlanghing kah a tue sulrham bangla om tih khohmuen tamlaep bangla khooi van mai.
som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16 Khohli loh anih a pah tih a hmata atah amah hmuen hmat voel pawh.
naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
17 Tedae BOEIPA kah sitlohnah tah amah aka rhih rhoek taengah khosuen lamkah kumhal duela om tih a duengnah a ca rhoek kah a ca rhoek patoeng taengah,
Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18 a paipi aka tuem tih a olrhi vai ham aka thoelh rhoek taengah om.
for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
19 BOEIPA loh vaan ah a ngolkhoel a hol tih a ram a cungkuem te a taemrhai.
HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20 A olthui ol ngai ham amah kah olka bangla aka saii, thadueng puencawn, hlangrhalh rhoek loh BOEIPA te uem uh lah.
Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
21 Amah kah caempuei boeih loh BOEIPA te uem uh lamtah amah kah bibi boeih loh a kolonah te saii uh lah.
Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22 A khohung hmuen boeih kah a kutngo boeih BOEIPA te uem uh lah. Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lah.
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!

< Tingtoeng 103 >