Tingtoeng 103
1 David kah Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lamtah, ka kotak boeih loh a ming cim te uem lah.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lamtah amah kah a thaphu paek boeih te hnilh boeh.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Nang kathaesainah boeih te khodawk han ngai tih, na tlohtat boeih aka hoeih sak,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 Na hingnah vaam khui lamkah aka tlan tih sitlohnah neh haidamnah te nang aka khuem sak loh,
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 Na kamrhui te hnothen neh a kum sak tih na camoe tue te atha bangla a thahuel sak.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Hlang kah hnaemtaek aka yok rhoek boeih ham BOEIPA loh duengnah neh tiktamnah a saii pah.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Moses taengah amah khosing, Israel ca rhoek taengah a khoboe te a tueng.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Thinphoei neh lungvatnah BOEIPA loh thintoek a ueh tih sitlohnah neh baetawt.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 A yoeyah la ho pawt vetih, kumhal duela lunguen mahpawh.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Mamih kah tholhnah bangla mamih taengah saii pawt tih mamih kathaesainah bangla mamih taengah han suk moenih.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Diklai soah vaan a sang bangla amah aka rhih rhoek ham a sitlohnah khaw len.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Khocuk lamkah khotlak a lakhla bangla mamih kah boekoeknah te mamih taeng lamkah a lakhla sak coeng.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 A nap a loh camoe rhoek te a haidam bangla amah aka rhih rhoek te BOEIPA loh a haidam.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Amah loh mamih kah benbonah he a ming tih mamih he laipi ni tila a poek.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Hlanghing kah a tue sulrham bangla om tih khohmuen tamlaep bangla khooi van mai.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Khohli loh anih a pah tih a hmata atah amah hmuen hmat voel pawh.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Tedae BOEIPA kah sitlohnah tah amah aka rhih rhoek taengah khosuen lamkah kumhal duela om tih a duengnah a ca rhoek kah a ca rhoek patoeng taengah,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 a paipi aka tuem tih a olrhi vai ham aka thoelh rhoek taengah om.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 BOEIPA loh vaan ah a ngolkhoel a hol tih a ram a cungkuem te a taemrhai.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 A olthui ol ngai ham amah kah olka bangla aka saii, thadueng puencawn, hlangrhalh rhoek loh BOEIPA te uem uh lah.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Amah kah caempuei boeih loh BOEIPA te uem uh lamtah amah kah bibi boeih loh a kolonah te saii uh lah.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 A khohung hmuen boeih kah a kutngo boeih BOEIPA te uem uh lah. Aw ka hinglu, BOEIPA te uem lah.
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
