Tingtoeng 102
1 Mangdaeng a rhae vaengah BOEIPA mikhmuh ah a kohuetnah a hawk tih a thangthuinah BOEIPA aw ka thangthuinah he ya lamtah ka pang ol loh nang taengla ham pha saeh.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Kai kah puencak tue vaengah na maelhmai te kai taeng lamkah thuh boeh. Kang khue tue vaengah kai taengla na hna han kaeng lamtah kai he koe n'doo lah.
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Ka khohnin he hmaikhu bangla hmata tih ka rhuhrhong khaw hmaingen bangla tlum.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Ka lungbuei he baelhing bangla a haih tih a rhae sut dongah ka buh caak pataeng ka hnilh coeng.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Ka hueinah ol dongah ka pumsa tah ka rhuh dongla kap coeng.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Khosoek kah khosoek saelbu bangla ka lutlat sut tih, imrhong thathawt bangla ka om.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Ka hak ah khaw imphu kah aka pangoe vaa bangla ka om.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Ka thunkha loh hnin takuem kai m'veet uh tih kai aka yan rhoek loh kai ming neh a toemngam uh.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Hmaiphu te buh la ka caak tih ka tuiok khaw rhahnah neh ka thoek.
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 Kai nan ludoeng tangtae khaw na kosi, na thinhul neh kai nan voeih.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Ka khohnin he mueihlip bangla puh tih baelhing bangla ka rhae sut.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Tedae BOEIPA namah tah kumhal ah na ngol coeng tih namah poekkoepnah tah cadilcahma phoeikah cadilcahma duela om.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Na thoo vetih a tue bangla Zion na haidam bitni. Anih rhen hamla khoning a pha coeng dongah.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 Na sal rhoek loh Zion kah lungto te a ngaingaih uh tih a laipi te khaw a rhen uh.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Te dongah BOEIPA namah ming te namtom rhoek loh, namah thangpomnah te diklai manghai boeih loh a rhih uh ni.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 Zion te BOEIPA loh a thoh vetih a thangpomnah neh phoe ni.
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 Dueidah thahnoeng thangthuinah taengla mael vetih amih kah thangthuinah te sit mahpawh.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Hmailong kah cadilcahma ham khaw hekah he daek saeh lamtah a suen pilnam loh BOEIPA thangthen saeh.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 A sang hmuencim lamkah a dan tih diklai te BOEIPA loh vaan lamkah a paelki.
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 Thongtl a kah a kiinah hnatun ham, dueknah khuikah hlang rhoek te hlah ham,
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 BOEIPA ming te Zion ah, amah koehnah te khaw Jerusalem ah doek ham om ni.
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 BOEIPA taengah thothueng ham pilnam rhoek neh ram rhoek tah tun tingtun uh ni.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Ka thadueng he longpuei ah a khah tih, ka khohnin khaw a rhaem.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Te dongah, “Ka Pathen aw, kai kah ka khohnin he a boengli ah lo boel mai. Namah kah kum tah cadilcahma phoeikah cadilcahma due khaw a pha kanoek.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 A cuek vaengah diklai na suen tih vaan ke khaw namah kutngo ni.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 Amih te milh uh cakhaw namah tah na nguel yoeyah. Te dongah amih te himbai bangla boeih hnawn uh vetih pueinak bangla na tho vaengah thovael uh van ni.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 Tedae namah tah amah la na om tih na kum khaw bawt pawh.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Na sal rhoek kah a ca rhoek loh kho a sak uh vetih a tiingan loh namah mikhmuh ah pai ni,” ka ti.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
