< Olcueih 7 >
1 Ka ca ka olthui he ngaithuen lamtah ka olpaek he na taengah khoem ne.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Ka olpaek he ngaithuen lamtah hing puei. Ka olkhueng he na mikhmuh ah thenhnaih la om saeh.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Te te na kutdawn dongah hlaengtang lamtah na lungbuei cabael dongah daek lah.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Cueihnah te, “Ka ngannu nang tah,” ti nah lamtah yakmingnah te pacaboeina la khue.
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 Rhalawt nu taeng lamkah khaw, kholong nu kah hoem ol lamkah khaw namah aka ngaithuen ham ni.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Ka im bangbuet kah thohhuel long ka dan.
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 Te vaengah hlangyoe rhoek te ka hmuh tih cadong ca rhoek khuiah a lungbuei aka talh khaw ka yakming.
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 Huta imdak kah bangkil te a paan tih huta im kah longpuei la luei.
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 Hlaemhmah ah, khothun kholaeh ah, khoyin yinthuem neh khohmuep ah khaw, cet.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Anih aka doe ham huta ngawn tah pumyoi hnisui neh a lungbuei a uep coeng ke.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Tekah huta tah hue a sak tih a im ah khaw a thinthah. A khopha khaw duem pawh.
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Tahae nawn ah imkawt ah, tahae ah toltung neh bangkil takuem ah rhongngol coeng.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Tekah cadong te a sol tih a mok, a maelhmai khaw a cadong ham a tanglue pah tih cadong te,
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 Kamah taengkah rhoepnah hmueih neh tihnin ah tah ka olcaeng te ka thuung coeng.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Te dongah nang doe ham neh na mikhmuh ah toem hamla ka mop tih nang kam hmuh tangloeng.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Ka soengca te Egypt hnitang, cenlang, hniphaih neh ka phaih coeng.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Ka thingkong dongah murrah, thingul, thingsa ka khueh thil coeng.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Halo lah a hlo neh mincang duela hmilhmal sih lamtah, pumnai neh yoka sih.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Tongpa loh a im ah om pawt tih khohla ah yiin la cet coeng.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 A kut dongah tangka cun a khuen tih hlalum hnin ah ni a im la ha pawk eh?,” a ti.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Anih te a rhingtuknah cungkuem neh a yoek tih a hmuilai kah hamsum neh a heh.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Te dongah huta hnukah maeh la aka poeh vaito bangla, aka ang thuituennah dongkah khocin rhui bangla cet.
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 Vaa loh pael khuila a kun paitok bangla a thin te thaltang loh a khoh pah duela a hinglu te ming pawh.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Te dongah ca rhoek loh kai ol he hnatun uh lamtah ka ka dongkah olthui he hnatung uh laeh.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Anih kah longpuei la mael boeh, na lungbuei te anih kah a hawn la khohmang sak boeh.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 Anih loh hmalaem la muep a cungku sak tih aka tlung rhoek khaw boeih a ngawn coeng.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
27 A im khaw saelkhui longpuei ah om tih dueknah imkhui la suntla pai. (Sheol )
Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol )