Olcueih 6
1 Ka ca, na hui ham rhi na khang tih kholong ham na kut na tum atah,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
2 Na ka dongkah olthui loh n'hlaeh coeng tih na ka dongkah olthui loh n'khaih.
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Te te na saii dongah ka ca aw, na huul uh cakhaw na hui kah kut ah ni na pha hae. Te dongah cet, mawn lamtah na hui hloep laeh.
gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
4 Na mik te ih sak boeh, na mikkhu te ngam boeh.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
5 Kut dongkah kirhang bangla sayuep kut dongkah vaa bangla namah huul uh laeh.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
6 Kolhnaw aw lunghi taengla cet lah, anih kah khosing ke hmu lamtah cueih van lah.
Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 A taengah rhalboei khaw, rhoiboei khaw, aka taemrhai ham khaw om mai pawh.
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 Khohal ah a buh te a soepsoei tih cangah ah a caak te a yoep.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Kolhnaw aw me hil nim na yalh vetih na ih lamloh me vaengah nim na thoh ve?
Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
10 Bet ih, bet ngam, kut poem bet neh na yalh.
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 Te vaengah na khodaeng te aka cet paitai bangla, na tloelnah loh photling aka bai hlang bangla ha pawk ni.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 Aka muen hlang neh boethae hlang tah a ka dongkah olhmaang nen ni a pongpa.
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 A mik neh a mikhip, a kho neh a thui, a kutdawn neh a thuinuet.
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 A lungbuei kah a calaak neh a tuetang takuem ah boethae bueng a paem tih, tingtoehnah neh hohmuhnah a khuen.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Te dongah amah kah rhainah loh buengrhuet a thoeng thil vetih hoeihnah om kolla khaem pahoi ni.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
16 He parhuk he BOEIPA loh a thinah tih a hinglu dongah tueilaehkoi khuikah tueilaehkoi parhih tah.
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 A honghi lai aka ludoeng kah a mik, ommongsitoe kah thii aka long sak kah a kut,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 Boethae kopoek aka paem lungbuei, boethae dongla aka yong paitok kho,
et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 A hong kah laipai loh laithae ol a sat tih pacaboeina lakli ah tingtoehnah la a khuen.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 Ka ca, na pa kah olpaek te kueinah lamtah na nu kah olkhueng phap sut boeh.
Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Na lungbuei ah rhawp hlaengtang lamtah na rhawn ah rhawp laikoeinah lah.
bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 Na caeh vaengah nang m'mawt vetih na yalh vaengah nang te n'tawt ni, na haenghang vaengah nang n'lolmang puei ni.
på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
23 Olpaek tah hmaithoi ni, olkhueng khaw vangnah ni, thuituennah dongkah toelthamnah khaw hingnah longpuei ni.
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 Huta thae taeng lamkah neh kholong nu ol hnal lamloh nang aka ngaithuen ham ni.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 A sakthen te na thinko nen khaw nai boeh, a mikkhu neh nang te n'hloih boel saeh.
Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 Pumyoi nu tah buh hluem ham ni, tedae hlang yuu loh hinglu phutlo khaw a hoem.
Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Hlang kah a rhang dongah hmai a poep lalah a himbai te hoeh mahpawt a?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Hlang pakhat te hmai-alh dongah a caeh lalah a kho te duih mahpawt a?
Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 A hui kah yuu te aka kun thil tih aka ben tah pakhat khaw hmil tangloeng mahpawh.
Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 A hinglu kah a lamlum dip sak hamla a huen atah hlanghuen te hlang loh hnoelrhoeng mahpawt a?
Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
31 A hmuh uh atah a pueh parhih la sah saeh lamtah a im kah a boei a rhaeng te boeih a phai saeh.
Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Lungbuei aka talh huta tah samphaih, a hinglu aka phae long ni te te a saii.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
33 Tlohtat neh yah a dong vetih anih kokhahnah te hmata mahpawh.
han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 Phulohnah khohnin ah a va kah kosi neh thatlainah dongah lungma ti mahpawh.
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
35 A mikhmuh kah tlansum pakhat khaw khuen pah pawt vetih kapbaih yet cakhaw huem pah mahpawh.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
