Olcueih 31
1 Manghai Lemuel kah olka olrhuh. He nen ni amah khaw a manu loh a toel.
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Ka ca me tlam lae? Ka bungko lamkah ka capa me tlam lae? Ka olcaeng dong lamkah ka capa me tlam lae?
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Na thadueng te huta pum dongah pae tarha boeh, na longpuei te manghai rhoek aka khoe ham ni te.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Manghai Lemuel ham bueng moenih. Manghai rhoek loh misurtui a ok ham moenih. Boeica rhoek long khaw yu a tuep ham moenih.
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 A ok tih a taem te a hnilh atah, phacip phabaem ca boeih kah dumlai te talh ve.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Yu te aka milh taengah, misur te a hinglu aka khahing taengah pae uh.
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 O saeh lamtah a khodaeng te hnilh saeh. A thakthaenah khaw koep poek boel saeh.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Olmueh ham khaw, cadah cadum ca boeih kah dumlai ham khaw na ka te ong pah.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Na ka te ong lamtah duengnah neh laitloek pah. Mangdaeng neh khodaeng te khaw tang sak lah.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Tatthai nu he unim aka hmu? Lungvang lakah a phu khaw kuel.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 A boei kah lungbuei khaw anih dongah pangtung tih, kutbuem khaw vaitah pawh.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 A boei te hnothen neh a thuung tih, a hing tue khuiah boethae om pawh.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 Tumul neh hlamik a tlap tih a kut naep la a saii.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 thimpom sangpho bangla om tih, amah caak khaw khohla bangsang lamkah hang khuen.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 Khoyin ah thoo tih a imkhui ham maeh, a tanu rhoek ham hma a taeng pah.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Khohmuen te a mangtaeng tih, amah kutci neh a lai. Misur khaw a tue rhoe la a tue coeng.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 A cinghen te sarhi neh a yen tih, a bantha khaw a huel.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 A thenpom kah a then te a ten tih, khoyin, khoyin ah a hmaithoi khaw thi tlaih pawh.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 Cunghmui te a kut a yueng thil tih, a kutbom neh tahcap a cap.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 A kutpha loh mangdaeng a koihlawm tih, a kut te khodaeng hamla a yueng pah.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 A imkhui boeih loh pueinak a lingdik neh a om dongah, vuel tue ah khaw, a imkhui ham rhih voel pawh.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Hniphaih te amah ham a tah tih, a hnitang neh daidi pueinak khaw om.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 A boei te vongka ah a ming uh tih, khohmuen kah a ham rhoek taengah a ngol sak.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Hni a tah te a yoih tih, lamko te Kanaan taengah a thak.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Sarhi neh rhuepomnah te a pueinak nah tih, hmailong khohnin ah cupcup nuei.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 A ka te cueihnah neh a ang tih, a lai dongah sitlohnah olkhueng om.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 A imkhui ah rhoilaeng khaw a pai tih, thangak buh khaw ca pawh.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 A ca rhoek loh a thoh hang neh anih te a uem uh tih, a boei long khaw anih te a thangthen bal.
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 Huta rhoek loh tatthai la muep a saii uh. Tedae nang long tah amih te a sola boeih na poe coeng.
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
30 Mikdaithen khaw a honghi ni. Sakthen nu khaw a honghi la om. BOEIPA a rhih dongah ni anih te a thangthen.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 A kutci te amah taengah pae uh. A bibi dongah amah te vongka ah thangthen uh saeh.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
