Olcueih 30
1 Jakeh capa Agur kah ol he, Ithiel hlang, Ithiel neh Ukal taengah olphong olrhuh la om.
Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
2 Kai he hlang lakah ka kotalh ngawn cakhaw, hlang loh kai taengah yakmingnah khueh pawh.
Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
3 Cueihnah ka cang pawt dae, a cim mingnah te ka ming.
Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
4 Ulae vaan la aka luei tih aka rhum? A kutnarhum dongah khohli aka buem te ulae? Himbai dongah tui aka cun te ulae? Diklai khobawt boeih aka thoh te ulae? A ming ta melae, a capa ming ta balae? na ming atah.
Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
5 Pathen kah olthui boeih tah cilpoe la om. Amah dongah aka ying rhoek ham tah photling la a om pah.
Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
6 A ol te thap boeh, namah te n'tluung vetih na laithae phoe ve.
Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
7 Namah taeng lamkah te panit ni kam bih. Ka duek hlanah kai taengah hloh boeh.
To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
8 A poeyoek neh laithae ol tah kai taeng lamloh hla saeh. Kai taengah he khodaeng khaw, khuehtawn khaw m'pae boeh. Ka buhvae dongkah buhham mah kai n'cah mai.
La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
9 Ka kum vaengah tah ka basa vetih, “BOEIPA te unim,” vik ka ti tholh ve. Ka khawk vaengah ka huen vetih ka Pathen ming te ka pha tholh ve.
forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
10 A boei taeng, a boei taengah sal te thet pah boeh. Namah te thae m'phoei thil vetih, na boe ve.
Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
11 A napa kah cadilcahma aka tap loh a manu te khaw a uem noek moenih.
Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
12 A khawt te sil pawt dae, amah mikhmuh neh aka cim cadilcahma,
en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
13 A mik neh mat pomsang uh tih, a mikkhu aka huel cadilcahma,
en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
14 A no te cunghang bangla, a pumcu te tumcaca bangla, diklai mangdaeng neh khodaeng hlang aka yoop cadilcahma,
en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
15 Vawt canu rhoi loh, “M'pae, m'pae,” a ti. Pathum khaw cung rhoi pawh. Pali khaw, “Rhoeh coeng,” ti rhoi pawh.
Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
16 Saelkhui neh caya kah a bung, tui aka hah pawh diklai, rhoeh aka ti tlaih pawh hmai pawn ni. (Sheol h7585)
Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
17 A napa aka tamdaeng tih, a manu kah boengainah dongah aka hnoelrhoeng kah a mik tah, soklong vangak loh a koeih vetih atha ca loh a caak ni.
Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
18 Amih pathum mah kai ham tah khobaerhambae coeng dae, a pili phoeikah amih pali he khaw ka ming thai moenih.
Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
19 Vaan ah atha kah longpuei, lungpang dongah rhul kah longpuei, tuitun tuilung kah sangpho longpuei, hula taengkah tongpa longpuei he ni.
Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
20 Samphaih nu kah a khosing tah, a caak neh a ka a huih tih, “boethae ka saii pawh,” a ti.
Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
21 Diklai aka tlai sak pathum neh diklai loh a phueih thai pawh pali tah,
Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
22 Sal te tloep a manghai vaengah, aka ang te buh a hah vaengah,
under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
23 Rhukom te tloep a hmuhuet vaengah, imom loh a boeinu a pang vaengah,
under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
24 Amih pali he diklai hmankah a yit koek la om dae cueih rhoela cueih uh.
Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
25 Lunghi he a pilnam khaw tlung pawt dae, khohal ah amamih caak te a soepsoei coeng.
Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
26 Saphih khaw a pilnam te pilnu pawt dae, thaelpang khuiah a im a khueh.
fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
27 Kaisih te manghai tal dae a pum la huek khong uh.
gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
28 Imrhai loh kut neh na tuuk mai tih, amah tah manghai kah bawkim ah na om van bal.
firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
29 Khokan aka yanghoep pathum neh a caeh aka thuem pali tah amih ni.
Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
30 Sathueng tah Rhamsa boeih lakah tlung tih, a mikhmuh kah boeih tah mael tak pawh.
Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
31 A cinghen aka caplawh maaetal neh manghai amah taengah aka bop rhoek.
hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
32 Dangrhoek ham vaengah na tahah tih na mangtaeng akhaw na ka te na kut neh buem.
Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
33 Suktui a ken vaengah suknaeng la poeh. Hnarhong a pai vaengah thii long. Thintoek a phul vaengah tuituknah la coeng.
For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
