Olcueih 30
1 Jakeh capa Agur kah ol he, Ithiel hlang, Ithiel neh Ukal taengah olphong olrhuh la om.
Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Kai he hlang lakah ka kotalh ngawn cakhaw, hlang loh kai taengah yakmingnah khueh pawh.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Cueihnah ka cang pawt dae, a cim mingnah te ka ming.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Ulae vaan la aka luei tih aka rhum? A kutnarhum dongah khohli aka buem te ulae? Himbai dongah tui aka cun te ulae? Diklai khobawt boeih aka thoh te ulae? A ming ta melae, a capa ming ta balae? na ming atah.
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Pathen kah olthui boeih tah cilpoe la om. Amah dongah aka ying rhoek ham tah photling la a om pah.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
6 A ol te thap boeh, namah te n'tluung vetih na laithae phoe ve.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Namah taeng lamkah te panit ni kam bih. Ka duek hlanah kai taengah hloh boeh.
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 A poeyoek neh laithae ol tah kai taeng lamloh hla saeh. Kai taengah he khodaeng khaw, khuehtawn khaw m'pae boeh. Ka buhvae dongkah buhham mah kai n'cah mai.
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
9 Ka kum vaengah tah ka basa vetih, “BOEIPA te unim,” vik ka ti tholh ve. Ka khawk vaengah ka huen vetih ka Pathen ming te ka pha tholh ve.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 A boei taeng, a boei taengah sal te thet pah boeh. Namah te thae m'phoei thil vetih, na boe ve.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
11 A napa kah cadilcahma aka tap loh a manu te khaw a uem noek moenih.
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 A khawt te sil pawt dae, amah mikhmuh neh aka cim cadilcahma,
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 A mik neh mat pomsang uh tih, a mikkhu aka huel cadilcahma,
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 A no te cunghang bangla, a pumcu te tumcaca bangla, diklai mangdaeng neh khodaeng hlang aka yoop cadilcahma,
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Vawt canu rhoi loh, “M'pae, m'pae,” a ti. Pathum khaw cung rhoi pawh. Pali khaw, “Rhoeh coeng,” ti rhoi pawh.
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
16 Saelkhui neh caya kah a bung, tui aka hah pawh diklai, rhoeh aka ti tlaih pawh hmai pawn ni. (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
17 A napa aka tamdaeng tih, a manu kah boengainah dongah aka hnoelrhoeng kah a mik tah, soklong vangak loh a koeih vetih atha ca loh a caak ni.
Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
18 Amih pathum mah kai ham tah khobaerhambae coeng dae, a pili phoeikah amih pali he khaw ka ming thai moenih.
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Vaan ah atha kah longpuei, lungpang dongah rhul kah longpuei, tuitun tuilung kah sangpho longpuei, hula taengkah tongpa longpuei he ni.
Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Samphaih nu kah a khosing tah, a caak neh a ka a huih tih, “boethae ka saii pawh,” a ti.
Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
21 Diklai aka tlai sak pathum neh diklai loh a phueih thai pawh pali tah,
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 Sal te tloep a manghai vaengah, aka ang te buh a hah vaengah,
En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
23 Rhukom te tloep a hmuhuet vaengah, imom loh a boeinu a pang vaengah,
en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
24 Amih pali he diklai hmankah a yit koek la om dae cueih rhoela cueih uh.
Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
25 Lunghi he a pilnam khaw tlung pawt dae, khohal ah amamih caak te a soepsoei coeng.
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 Saphih khaw a pilnam te pilnu pawt dae, thaelpang khuiah a im a khueh.
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 Kaisih te manghai tal dae a pum la huek khong uh.
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 Imrhai loh kut neh na tuuk mai tih, amah tah manghai kah bawkim ah na om van bal.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Khokan aka yanghoep pathum neh a caeh aka thuem pali tah amih ni.
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 Sathueng tah Rhamsa boeih lakah tlung tih, a mikhmuh kah boeih tah mael tak pawh.
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 A cinghen aka caplawh maaetal neh manghai amah taengah aka bop rhoek.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Dangrhoek ham vaengah na tahah tih na mangtaeng akhaw na ka te na kut neh buem.
Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
33 Suktui a ken vaengah suknaeng la poeh. Hnarhong a pai vaengah thii long. Thintoek a phul vaengah tuituknah la coeng.
Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
