Olcueih 30
1 Jakeh capa Agur kah ol he, Ithiel hlang, Ithiel neh Ukal taengah olphong olrhuh la om.
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 Kai he hlang lakah ka kotalh ngawn cakhaw, hlang loh kai taengah yakmingnah khueh pawh.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Cueihnah ka cang pawt dae, a cim mingnah te ka ming.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Ulae vaan la aka luei tih aka rhum? A kutnarhum dongah khohli aka buem te ulae? Himbai dongah tui aka cun te ulae? Diklai khobawt boeih aka thoh te ulae? A ming ta melae, a capa ming ta balae? na ming atah.
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Pathen kah olthui boeih tah cilpoe la om. Amah dongah aka ying rhoek ham tah photling la a om pah.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 A ol te thap boeh, namah te n'tluung vetih na laithae phoe ve.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 Namah taeng lamkah te panit ni kam bih. Ka duek hlanah kai taengah hloh boeh.
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 A poeyoek neh laithae ol tah kai taeng lamloh hla saeh. Kai taengah he khodaeng khaw, khuehtawn khaw m'pae boeh. Ka buhvae dongkah buhham mah kai n'cah mai.
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 Ka kum vaengah tah ka basa vetih, “BOEIPA te unim,” vik ka ti tholh ve. Ka khawk vaengah ka huen vetih ka Pathen ming te ka pha tholh ve.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 A boei taeng, a boei taengah sal te thet pah boeh. Namah te thae m'phoei thil vetih, na boe ve.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 A napa kah cadilcahma aka tap loh a manu te khaw a uem noek moenih.
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 A khawt te sil pawt dae, amah mikhmuh neh aka cim cadilcahma,
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 A mik neh mat pomsang uh tih, a mikkhu aka huel cadilcahma,
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 A no te cunghang bangla, a pumcu te tumcaca bangla, diklai mangdaeng neh khodaeng hlang aka yoop cadilcahma,
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 Vawt canu rhoi loh, “M'pae, m'pae,” a ti. Pathum khaw cung rhoi pawh. Pali khaw, “Rhoeh coeng,” ti rhoi pawh.
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 Saelkhui neh caya kah a bung, tui aka hah pawh diklai, rhoeh aka ti tlaih pawh hmai pawn ni. (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 A napa aka tamdaeng tih, a manu kah boengainah dongah aka hnoelrhoeng kah a mik tah, soklong vangak loh a koeih vetih atha ca loh a caak ni.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 Amih pathum mah kai ham tah khobaerhambae coeng dae, a pili phoeikah amih pali he khaw ka ming thai moenih.
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 Vaan ah atha kah longpuei, lungpang dongah rhul kah longpuei, tuitun tuilung kah sangpho longpuei, hula taengkah tongpa longpuei he ni.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 Samphaih nu kah a khosing tah, a caak neh a ka a huih tih, “boethae ka saii pawh,” a ti.
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 Diklai aka tlai sak pathum neh diklai loh a phueih thai pawh pali tah,
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 Sal te tloep a manghai vaengah, aka ang te buh a hah vaengah,
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 Rhukom te tloep a hmuhuet vaengah, imom loh a boeinu a pang vaengah,
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 Amih pali he diklai hmankah a yit koek la om dae cueih rhoela cueih uh.
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 Lunghi he a pilnam khaw tlung pawt dae, khohal ah amamih caak te a soepsoei coeng.
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 Saphih khaw a pilnam te pilnu pawt dae, thaelpang khuiah a im a khueh.
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 Kaisih te manghai tal dae a pum la huek khong uh.
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 Imrhai loh kut neh na tuuk mai tih, amah tah manghai kah bawkim ah na om van bal.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 Khokan aka yanghoep pathum neh a caeh aka thuem pali tah amih ni.
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 Sathueng tah Rhamsa boeih lakah tlung tih, a mikhmuh kah boeih tah mael tak pawh.
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 A cinghen aka caplawh maaetal neh manghai amah taengah aka bop rhoek.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 Dangrhoek ham vaengah na tahah tih na mangtaeng akhaw na ka te na kut neh buem.
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 Suktui a ken vaengah suknaeng la poeh. Hnarhong a pai vaengah thii long. Thintoek a phul vaengah tuituknah la coeng.
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
