Olcueih 27
1 Thangvuen khohnin ham te yan boeh, khohnin pakhat loh mebang hang khuen ham khaw na ming moenih.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Hlanglak loh nang n'thangthen saeh lamtah, namah kah ka long boel saeh. Kholong long saeh lamtah, namah kah hmuilai long boel saeh.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Lungto kah a rhih neh laivin kah a khiing khaw om. Te rhoi lakkah hlang ang kah konoinah tah rhih.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
4 Kosi kah a muennah neh thintoek lungpook khaw tho coeng dae, thatlainah hmai ah ulae aka pai thai?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
5 Hmantang kah toelthamnah he, aka thuh uh lungnah lakah then.
Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Lungnah dongah hlang loh n'tloh sak tah tangnah ham om dae, lunguet kah moknah tah rhoekoe.
Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 Aka hah kah hinglu loh khoilitui pataeng a suntlae dae, aka pongnaeng kah hinglu long tah khahing khaw boeih a didip sak.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 A hmuen lamkah aka poeng hlang khaw, a bu dong lamkah aka coe vaa bangla om.
Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
9 Situi neh bo-ul loh lungbuei ko a hoe sak. Hinglu dongkah cilsuep loh a hui taengah olding la om.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Namah hui neh olrhoep khaw na pa kah a hui khaw hnoo boeh. Rhainah hnin ah na manuca kah im te na cet pawt ve ne. A hla kah manuca lakah a yoei kah na imben te then ngai.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
11 Ka ca nang cueih lamtah ka lungbuei a kohoe saeh. Te daengah ni kai aka veet te ol ka thuung thai eh.
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Aka thaai long tah boethae a hmuh vaengah a thuh tak, hlangyoe rhoek long tah a paan uh dongah lai a sah uh.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
13 Hlanglak kah rhi a khang pah vaengah a himbai mah lo saeh, kholong nu ham atah a laikoi pa akhaw.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Mincang a thoh neh ol ue la a hui yoethen aka pae khaw, anih te rhunkhuennah lamni a nawt eh.
Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
15 Hohmuhnah neh olpungkacan nu khaw, tlanbuk hnin vaengkah tuicip a puh neh vai uh.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 Anih aka khoem te khohli aka khoem bangla, a bantang kut bueng neh situi aka paco bangla om.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Thi te thi loh a haat sak bangla, hlang khaw a hui kah mikhmuh long ni a haat sak.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Thaibu aka kueinah loh a thaih a caak vetih, a boei kah bitat aka ngaithuen te a thangpom ni.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Tui sokah maelhmai neh a maelhmai a loh uh bangla, hlang kah lungbuei he hlang taeng long ni a tueng.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
20 Saelkhui neh Abaddon, Abaddon long tah hah rhoi tlaih pawh. Hlang kah a mik he khaw hah tlaih pawh. (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 Cak hamla cak am, sui hamla hmai-ulh om dae, hlang tah a ka dongkah a hoemnah minguh.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Hlang ang te sum khuikah canghum lakli ah sumkhal neh na daeng cakhaw a khui lamkah a anglat te coe mahpawh.
Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
23 Na boiva kah a hmuethma te ming rhoe ming lah, tuping taengla na lungbuei te khueh.
Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 Khohrhang he kumhal ham moenih, rhuisam khaw cadilcahma kah cadilcahma, tekah cadilcahma patoeng duela nguel mahpawh.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Sulrham khaw tlaai, toian khaw poe dae tlang kah baelhing bangla a coi uh.
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 Tuca rhoek te na pueinak la, kikong te khohmuen phu la om.
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 Maae suktui carhil ngawn tah na buh la om. na imkhui ham khaw buh la, na hula ham khaw hingnah la coeng.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
