Olcueih 26
1 Khohal kah vuelsong neh cangah vaengkah khotlan baghui la, thangpomnah khaw hlang ang neh rhoeprhui tangloeng pawh.
Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.
2 Vaa a rhaehba bangla, pumpil a ding bangla, rhunkhuennah he lunglilungla la a thoeng moenih.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3 Marhang ham rhuihet, laak ham kamrhui, aka ang rhoek kah a nam ham cungcik om.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.
4 Hlang ang kah a anglat te doo boeh, namah khaw anih bangla na om ve.
Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.
5 Hlang ang te a anglat bangla a doo dae, a mikhmuh ah hlang cueih la om hae mahpawh.
Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6 Hlang ang kut ah ol aka pat tah a kho a kuet tih kuthlahnah aka mam la om.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.
7 Aka khaem kah a kho sut a bat banghui la, hlang ang rhoek ka kah thuidoeknah he khaw om.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.
8 Hlang ang taengah thangpomnah paek he, payai dongah lungto mop banghui la om tangloeng.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.
9 Hlang ang ka kah thuidoeknah he khaw yurhui kut dongah aka pha mutlo hling bangla om.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.
10 Hlang ang aka paang boeih khaw aka cetpaitai a paang tih lithen a poeih banghui la om.
Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.
11 Ui loh a lok a paan banghui la hlang ang loh a anglat te a khoep.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.
12 Hlang he amah mikhmuh ah tah aka cueih la na hmuh. Anih lakah hlang ang ham ngaiuepnah om ta.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.
13 Kolhnaw loh, “Longpuei ah sathueng ca, toltung ah sathueng om,” a ti.
Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«
14 thohkhaih loh thohrhui dongah a tinghil bangla, kolhnaw khaw amah thingkong dongah suvaih.
Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.
15 Kolhnaw loh bael dongah a kut a puei te, a ka dongla koep a khuen ham pataeng a ngak.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.
16 Kolhnaw he amah mikhmuh ah tah, omih neh aka thuung hlang parhih lakah aka cueih la ngaiuh.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 Amah hut pawt ah tuituknah khuiah aka kun khaw, aka cetpaitai loh ui hna a doek banghui la om.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 Thaltang neh dueknah hmaipom aka dong loh hlang a khah bangla,
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 A hui aka phok hlang van loh, “Ka luem mailai moenih a?,” a ti.
er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«
20 Thing a tlum atah hmai a thi bangla a thet pawt daengah ni olpungkacan a paa.
Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 Hmai-alh dongah hmaisa-aek, hmai dongah thing a pup vanbangla, hohmuhnah neh olpungkacan aka saii hlang loh tuituknah a puek sak.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 Thet ol he didii tih bungko khui la suntla.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 Lungbuei thae neh a lai hmai la aka alh tah, paikaek dongkah cakhli a ben banghui ni.
Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24 A hmuilai dongkah a hmuhuet te a ka dongah loha coeng dae, a khui kah hlangthai palat te a thuh bal pueng.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25 A ol tah rhen koemboei la om dae, anih te tangnah boeh. A lungbuei ah tueilaehkoi parhih om.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26 hmuhuetnah te thailainah neh dah cakhaw, hlangping taengah a boethae ni a. yan eh.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27 Vaam aka vuet khaw amah loh a cungku thil vetih, lungto aka palet khaw amah soah koep mael ni.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28 Laithae ol loh amah aka hnaep aka hnap te a hmuhuet tih, a ka aka hnal khaw a ponah ni a. saii.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
