Olcueih 22
1 Khuehtawn a yet lakah ming then tuek lah. Tangka lakah, sui lakah, mikdaithen ni aka then.
Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
2 Hlanglen neh khodaeng khaw humcuiuh. Amih boeih te khaw BOEIPA long ni a saii.
Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
3 Aka thaai long tah a thae a hmuh vaengah thuh la thuh uh. Tedae hlangyoe long tah a paan dongah lai a sah van.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
4 Kodonah neh BOEIPA hinyahnah kah thapang tah, khuehtawn, thangpomnah neh hingnah la om.
Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
5 Voeldak kah longpuei ah pael phoh neh a hling a hang om. A hinglu aka ngaithuen long tah te te a lakhla tak.
Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
6 Camoe te a long rhai ah nawn laeh. Te daengah ni a patong vaengah te lamkah te a nong pawt eh ni.
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7 Hlanglen loh khodaeng a ngol thil tih cangpu aka rhong khaw cangpu aka hlah hlang kah sal la om.
Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
8 Dumlai aka soem loh boethae te a ah rhoela a ah. Tedae amah kah thinpom caitueng loh a khah bitni.
Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
9 A mik aka then loh a buh te tattloel taengah a tael pah tih a yoethen bitni.
Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10 Hmuiyoi te haek lamtah olpungkacan te phuei saeh. Te vaengah dumlai neh a yah neh kangkuen saeh.
Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
11 Lungbuei cim aka lungnah hlang tah a hmuilai khaw mikdaithen la om tih, manghai kah a paya la poeh.
HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
12 BOEIPA kah mik loh mingnah te a kueinah tih, hnukpoh kah olka te a paimaelh pah.
HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13 Kolhnaw long tah, “Kawtpoeng neh toltung lakli kah sathueng loh ng'ngawn ni ta,” a ti.
Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
14 Kholong nu kah a ka ngawn tah vaam a dung la om. BOEIPA kah kosi a sah thil te tah pahoi cungku rhoe cungku ni.
Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
15 Camoe kah lungbuei ah anglat a hlaengtang pah. Thuituennah caitueng loh a taeng lamkah a lakhla sak bitni.
Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
16 Amah kah rhoeng sak ham tattloel aka hnaemtaek, hlanglen taengla aka pae khaw, a tloelnah la rhep poeh ni.
Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
17 Na hna kaeng lamtah aka cueih rhoek kah olka te hnatun, kai kah mingnah he na lungbuei ah dueh lah.
Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
18 Te te na ngaithuen atah na bung khuiah khaw dingsuek vetih, na hmuilai dongah khaw boeih cikngae ni.
Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
19 Tihnin ah namah khaw, na pangtungnah te BOEIPA dongah khueh sak ham ni, nang kan kam ming sak.
For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
20 Hlavai kah cilkhih neh mingnah sawmthum te nang hamla kan daek moenih a?
Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
21 Oltak ol te a tiktam la nang ming sak ham, oltak ol neh na thuung ham neh na tueih ham dae ni.
for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
22 Tattloel tah a tattloel oeh dongah rheth boeh. Mangdaeng te khaw vongka ah phop boeh.
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
23 BOEIPA loh amih kah tuituknah te a rhoe pah vetih, amih aka mom rhoek te a hinglu a mom pah ni.
thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
24 Thintoek hlang te luem puei boeh. Sue la aka om hlang taengah khaw mop boeh.
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
25 Anih kah caehlong, caehlong ah na cang vetih, na hinglu te hlaeh dongah na man sak ve.
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
26 Kut yut rhoek lakli ah, laiba dongah rhi aka khang rhoek lakli ah khaw, om boeh.
Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
27 A thuung ham na khueh pawt atah, balae tih, namah yueng la na thingkong te khuen saeh ne.
Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
28 Khosuen kah khorhi, na pa rhoek loh a suem te rhawt boeh.
Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
29 Hlang ke na hmuh vaengah a bisai thai nen ni manghai rhoek kah mikhmuh ah a pai eh. Hlang mailai tah a mikhmuh ah pai mahpawh.
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
